• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

Seks fynske kommuner vælger Carelink til sundhedsfaglige vikarydelser

Der er hårdt brug for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere i de fynske
kommuner. Det får Assens, Nordfyns, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg og Langeland
Kommune nu ekstra hjælp til, når de fra 16. maj 2022 har valgt Carelink til leverandør af
vikarer i sundhedssektoren og opsagt den tidligere aftale med SundVikar.
I løbet af de næste to til tre uger står Carelink derfor over for at rekruttere mellem 500 og
600 sygeplejersker, SOSU’er og pædagoger til de seks kommuner.
”Vi er meget stolte af, at seks fynske kommuner har vist os den tillid, der ligger i at pege
på os som deres nye leverandør af sundhedsfaglige vikarydelser. Vi får travlt de
kommende uger, men det er vi jo efterhånden vant til at have”, siger Brian Rosenberg, der
er administrerende direktør i Carelink

Erfaring fra corona
Mange af Carelinks sygeplejersker kommer til Carelink med ønsket om at supplere deres
indkomst med ekstra vagter. Det giver fleksibilitet til medarbejdere, men også til de seks
fynske kommuner, der kan fokusere på de vigtige dele af arbejdet og lade Carelink tage
sig af vagtplanerne.
Selvom Carelink er ny leverandør af vikarer til Fyn, er det ikke et ukendt navn på øen.
”Jeg kan ikke udelukke, at vores indsats med Covid-19-test har haft indflydelse på de seks
kommuners valg af os. Vi har trods alt erfaring med at rekruttere 3.500 podere på under
fire uger, så det at løfte store opgaver på kort tid er ved at blive vores speciale,” siger
Brian Rosenberg.
Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i
social- og sundhedssektoren og har flere end 21.000 vikarer tilknyttet til de forskellige
områder. En kontrakt med de seks fynske kommuner giver yderligere en omsætning på
50 millioner kroner om året. Koncernen omsætter årligt for cirka 1,4 milliarder kroner.