Medarbejderudvikling

Viden

& omhu

Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.

Når mennesker gør det godt, får de det godt – og omvendt. Medarbejderudvikling handler i sin essens om at skabe sunde og effektive organisationer med en høj grad af trivsel, performance og robusthed. Ledelsesopgaven består i at have blik for, hvad der motiverer og driver den enkelte medarbejder. Samtidig skal du fokusere på det, der virker, og i mindre grad på det, der ikke virker. Vores filosofi er, at mennesker kan udvikle sig mest der, hvor de i forvejen er stærke. Ved samtidig at erkende sine svagheder kan dine ansatte få hjælp til at overkomme udfordringerne, så de kan bruge deres ressourcer dér, hvor potentialet er størst, og hvor de trives og skaber mest værdi for virksomheden.

MUS samtaler

Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er et oplagt sted at blive klogere på det, der motiverer medarbejderen, og hvornår vedkommende føler sig stærkest, gladest og præsterer bedst. MUS sætter både medarbejder og organisation i stand til bedre at forstå og fremme forudsætningerne for at gøre det godt – nu og i fremtiden.

Til det formål har vi udviklet MUS-hjulet, der er et digitalt redskab, som vha. et simpelt spørgeskema og en interaktiv resultatside sætter rammen for MUS og for det efterfølgende udviklingsarbejde. MUS-hjulet sikrer:

At alle er forberedte forud for MUS, så samtalen bliver vedkommende og handlingsorienteret.
Et cockpit, hvor lederen kan følge alle medarbejderes trivsel og personlige udvikling over tid. Det giver lederen de helt rette forudsætninger for at bedrive styrkebaseret udviklingsledelse.
Refleksioner hos både leder og medarbejder forud for MUS, men giver med sit interaktive setup også forslag til handlinger, som medarbejderen kan agere på her og nu.
MUS-hjulet er udviklet med afsæt i den nyeste forskning i krydsfeltet mellem trivsel og performance. Spørgerammen er forskningsvalideret og de ni parametre sikrer en optimal kortlægning af medarbejderens trivsel, personlige udvikling og arbejdsopgaver.

Som supplement til MUS-hjulet arbejder vi med redskabet ’Medarbejdersamtale om arbejdsglæde’, der er et dialog- og ledelsesværktøj, som trin for trin guider leder og medarbejder igennem en åben, ligeværdig og fokuseret medarbejdersamtale med konkrete aftaler for øje.

Udbytte for medarbejdere

  • Oplever at det er nemt at åbne op for sine tanker og følelser om arbejdsglæde og trivsel over for sin leder – uden det bliver akavet
  • Får betydelig indflydelse på, hvad samtalen skal dreje sig om
  • Oplever at få taletid og at blive lyttet til
  • Oplever feedback fra lederen som en naturlig forlængelse af det som, man selv har bragt på banen
  • Går fra mødet med konkrete aftaler på lige fod med kollegerne
  • Øget trivsel og faglig udvikling

Udbytte for ledere

  • Får et konkret redskab til og koncept for MUS
  • Sender et stærkt signal om, at arbejdsglæde er et vigtigt afsæt for at tale om kompetencer, trivsel og udvikling.
  • Får et godt indblik i medarbejdernes oplevelse af, hvad der giver arbejdsglæde
  • Får dyb indsigt i medarbejderens trivsel og fokus
  • Kan hurtigt spotte generelle mønstre på tværs af medarbejdere, som bør håndteres i afdelingen frem for på medarbejderniveau
  • Bedre resultatskabelse