Nyhed

Donerer 1 million kroner til Røde Kors: Carelink opfordrer danske virksomheder til at støtte Ukraine

Et af Danmarks største vikarbureauer i sundheds- og plejesektoren donerer nu 1 mio. kr. til Røde Kors. Pengene skal gå til at hjælpe krigsramte Ukraine.  

Røde Kors oplever i disse dage stor opbakning og engagement fra danske borgere, organisationer og private virksomheder, der alle tilbyder hjælp og økonomiske bidrag til Ukraine, som befinder sig i krig mod Rusland.

Og nu har Carelink, et af Danmarks største vikarbureauer i sundheds- og plejesektoren der bl.a. udbyder både kvik- og PCR-tests, også meldt sig på banen ved at donere 1 mio. kr. til nødhjælpsorganisationen Røde Kors:

”Ukraine står i en forfærdelig situation. Vi ønsker at hjælpe landet, og derfor støtter vi nu med et økonomisk bidrag. Vi sender 1 million kroner til Røde Kors, der er frit stillet til at forvalte pengene, som de mener er mest hensigtsmæssigt. Vores ambition med bidraget er at støtte Ukraine der, hvor det giver bedst mening,” fortæller adm. direktør i Carelink, Brian Rosenberg.

For få dage siden rundende Røde Kors 200 millioner kroner i donationer til deres arbejde i Ukraine. Alene fra private aktører har Røde Kors modtaget 33 millioner kroner. Fra virksomheder er der indtil videre doneret over 62 millioner kroner, og fonde har sammenlagt doneret 106 millioner kroner.

 

Om Carelink

Carelink A/S er en danskejet velfærdskoncern bestående af Medflex, Uni-Care, Personalegruppen samt Carelink, der er specialister indenfor formidling af medarbejdere til sundhedssektoren. Virksomheden har hovedsæde i Randers, og to øvrige afdelinger i henholdsvis København og Odense. Vi skatter nære relationer, og den gode personlige kontakt til både medarbejdere og kunder. Fra rekruttering, over formidlingen af engagerede kompetente medarbejdere, og gennem opfølgning på alle vikariater, sikrer vi kvalitet for både medarbejdere og kunder – faglig og personlig udvikling for vores medarbejdere, og altid rette kompetencer, til rette tid og pris for vores kunder.

For henvendelser kontakt:

Brian Rosenberg, direktør

 

Kontaktperson hos Carelink

Brian Rosenberg

Direktør +45 86 13 31 10 bro@carelink.dk

Om Carelink

Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver. Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.

Vores grundlæggende værdier: respekt, vi finder løsninger og vi gør det ordentligt

I vores værdisæt har vi respekt for det vi står for, og det vi leverer både over for kunder og i den sidste ende de mennesker, vi omgås blandt. Vi bestræber os altid på at finde de løsninger, som vores kunder har brug for. Derfor er samarbejde en af grundstenene i vores DNA. Og vi vil gerne gøre det ordentligt.