Ny fond vil udvikle velfærdssamfundet
Carelinkfonden er en nyetableret almennyttig fond stiftet af Carelink Gruppen, Danmarks største private udbyder af serviceydelser inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Carelinkfondens mål er at udvikle og forbedre velfærdssamfundet til gavn for borgerne i Danmark og derfor vil fonden støtte helt konkrete forskningsprojekter, der kan give ny viden om effektivitets- eller kvalitetsforbedrende metoder inden for velfærdsservice og velfærdsteknologi:
”Det er vigtigt for os, at de forskningsprojekter vi støtter umiddelbart efter kan anvendes, så borgerne hurtigt mærker en forbedring”, siger Carelinkfondens bestyrelsesformand cand.polit og PhD Robert Spliid, der har mangeårig erfaring fra en række ledende poster inden for finanssektoren.
Bestyrelsen består, udover Robert Spliids, af to meget erfarne velfærdsforskere, professor Bent Greve fra Roskilde Universitet og Anne Marie Dahler, der er docent i anvendelse af teknologi og digitalisering i den offentlige sektor på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Al forskning, der støttes af Carelinkfonden vil blive stillet til rådighed til fri afbenyttelse for alle, både offentlige og private organisationer og interessenter.
Hvert år vil der blive uddelt 2 millioner kr.
”Det er vigtigt, at vi skaber et endnu mere gnidningsfrit velfærdssystem i et samspil mellem offentlige og private aktører. Det kan vi ved at udvikle nye metoder til gavn for alle borgere”, siger bestyrelsesmedlem, professor Bent Greve.
”Teknologi er en væsentlig satsning ifht. at imødekomme velfærdssystemets mange udfordringer og er derfor et af de områder, vi vil have fokus på i Carelinkfonden, når vi uddeler midler til forskning”, siger Docent Anne Marie Dahler.
På carelinkfonden.dk kan du læse mere om fonden og hvordan man ansøger.
Yderligere information:
Bestyrelsesformand Robert Spliid, +45 24 94 07 05
Professor Bent Greve, +45 22 95 88 14
Docent Anne Marie Dahler, +45 51 77 71