• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

Ny dansk velfærdskoncern ser dagens lys: Carelink og Marselisborg fusionerer

En stærk dansk velfærdskoncern har set dagens lys. Med fusionen mellem Carelink, der har mere end 21.000 sundhedsfaglige ansatte i deres netværk, og Marselisborg der bl.a. leverer jobrådgivning, konsulent- og IT-ydelser til kommunerne, udbygges listen af kompetencer, hvor Carelink Gruppen kan understøtte det offentlige. Den nye koncern leverer forskellige ydelser, der alle har det til fælles, at de spiller tæt sammen med det offentlige. Det gælder lige fra personale til sygehuse og hjemmepleje, hjælp til borgere, der ønsker at komme tilbage på arbejdsmarkedet, samt en lang række andre velfærdsløsninger.

”Carelink Gruppen er skabt ud fra en tanke og et formål om at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Det er vores overbevisning, at det offentlige og private gør hinanden bedre, når vi arbejder sammen og supplerer hinanden”, siger Brian Rosenberg, CEO i Carelink Gruppen, og fortsætter:

”I flere år har vi arbejdet tæt sammen med Marselisborg på en række projekter for både kommuner, regioner og staten. Her har vi haft mulighed for at se hinanden an, og det står klart for os, at vi bringer noget forskelligt til bordet, men at vi deler de samme værdier. Det betyder vi fortsat skal supplere den offentlige sektor, finde løsninger og generelt gøre det ordentligt”.

Viden på tværs – og i dybden
Carelink Gruppens styrkede tilstedeværelse betyder, at samarbejdet med den offentlige sektor skærpes yderligere.

”I både Carelink og Marselisborg har vi en mission om at understøtte den offentlige sektor så godt som muligt, så borgerne får den bedst mulige indsats og medarbejderne oplever trivsel og mening i arbejdet. Det er netop derfor, at fusionen giver så god mening, da vi kan udnytte vores fælles viden og kompetencer til at udvikle sammenhængende velfærdsydelser, som gør en forskel ude i samfundet,” understreger Søren Dinesen, COO i Carelink Gruppen. Ifølge Søren Dinesen er fusionen dog langt fra endestationen – snarere tværtimod:

”Selvom vi nu får services på flere områder, stopper vores ambition ikke her. Vi vil fortsat indarbejde nye forretningsområder, så længe det sker i samspil med den offentlige sektor. Derfor er det vores ambition at vokse yderligere i de kommende år”.

Nyoprettet fond skal sikre innovation på velfærdsområdet
For at understøtte innovation i den offentlige sektor, har Carelink Gruppen besluttet at oprette en almennyttig fond, som har til formål at sikre kontinuerlig udvikling i den offentlige sektor:

”Med Carelink Fonden afsætter vi en del af overskuddet til at udvikle innovative værktøjer inden for social-, sundheds-, og beskæftigelsesområdet. Dermed forpligter vi os til at støtte forskningsprojekter, der kan udvikle fremtidens danske velfærdssamfund”, siger Jens Heimburger, bestyrelsesformand i Carelink Gruppen og fortsætter:

”Vi har ikke blot har ambitioner på Carelink Gruppens vegne, men for hele den offentlige sektor. Vi ønsker at sikre mere velfærd til flere, men for at komme i mål, er vi nødt til at sikre, at vi følger med tiden. Derfor afsætter vi penge til at finde nye løsninger, som peger fremad”.

Om Carelink Gruppen

Carelink blev grundlagt i 2007 som et vikarbureau indenfor sundhedssektoren.

Siden er flere selskaber blevet en del af Carelink, herunder Medflex, landets største vikarbureau for læger, Unicare, som formidler sygeplejevikarer til norske sundhedssektor og jordemødre til danske sygehuse, Personalegruppen A/S, der fokuserer på vikarer indenfor ældreplejer, psykiatri- og handikapområdet og senest Practio, der er en vaccinationsvirksomhed.

Marselisborg blev etableret i 2002 med et formål om at understøtte sammenhængen mellem staten, kommunerne og private virksomheder.

Marselisborg har tre overordnede forretningsben; Consulting, Work & Life og IT; Consulting leverer analyse og rådgivning til sundhedsområdet og jobcentrer, Work & Life er en anden aktør på beskæftigelsesområdet, der hvert år hjælper mere end 7500 mennesker videre i livet, mens IT leverer digitale platforme målrettet beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet.

Samlet har Carelink Gruppen over 300 fastansatte medarbejdere og et netværk bestående af mere end 21.000 sundhedsfaglige på tværs af den offentlige sektor, og vil ved etableringen have en omsætning på over halvanden mia. kroner.