Asylcentre og kriminalforsorgen
Asylcentre
Vi har i Carelink Læger en lang tradition for at stå for den lægefaglige bemanding af asylcentre rundt omkring i landet. Både hvad angår fast lægeligt tilsyn af asylansøgere samt akutte tilsyn.
Derudover yder vi på daglig basis telefonisk rådgivning af sundhedsteamet på de enkelte centre samt varetagelse af receptgodkendelse. I samarbejdet med asylcentrene indgår ligeledes undervisning af personalet samt udarbejdelse af instrukser til de enkelte asylcentre.
Kriminalforsorgen
Carelink Læger har i en længere årrække hjulpet med lægebemandingen til kriminalforsorgen rundt om i landet. Denne ydelse dækker både over fast lægeligt tilsyn af de indsatte samt akutte tilsyn.
Vi sørger for at udarbejde instrukser, undervise personale og bistår med lægefaglig sparring telefonisk i hverdagen samt medicinudskrivning og godkendelse af recepter.
Vil du arbejde som læge hos Carelink Gruppen?
Vi følger dig på din karrierevej i sundhedsvæsnet både som kommende og erfaren læge. Så uanset, hvor du er i livet, kan vi understøtte den arbejdsmæssige udvikling, du gerne vil følge.
Det at være en del af Carelinks lægenetværk giver dig uanede muligheder for at kombinere indtjening med erfaring. Carelink Læger er en af sundhedsvæsnets foretrukne leverandører, og vi tilbyder derfor vagter og vikariater af kortere varighed i alle landets regioner til alle autorisationsniveauer.
Har du lyst til at være en del af vores netværk?
Er du læge eller kunde?
Vi står til rådighed for spørgsmål.
Direktør, Speciallæge
Claus Christian Louring
Afdelingschef
Marianne Larsen