Pleje og omsorg
Pleje og omsorg er en tillidssag
Hos Carelink ved vi, at det ikke er alle og enhver, man har lyst til at lukke ind i sit eget hjem – og i særdeleshed ikke dem, der skal yde én pleje og omsorg. Det kræver tillid og tryghed, det ved vi også.
Netop derfor er pleje og omsorg af borgere i eget hjem en af Carelinks kerneområder. Vi sætter en ære i at levere vikarydelser, der lever op til vores kunders forventninger og ønsker.
Alle vores vikarer har erfaring med pleje og omsorg, og de har alle gennemgået et ansættelsesforløb, hvor vi har vurderet både de sociale og faglige kompetencer hos vores vikarer. Dels for at sikre, at vores vikarer deler de samme høje standarder og ambitioner om pleje og omsorg i verdensklasse, som Carelink har. Og dels for bedst muligt at matche dine krav og ønsker med den rette vikar.
Vi matcher dine behov for pleje
Alle har forskellige behov og ønsker for pleje, aflastning og hjælp. Vi tilbyder derfor kompetente plejeløsninger inden for følgende faggrupper:
- Sygeplejersker
- Social- og sundhedsassistenter
- Social- og sundhedshjælpere
- Handicaphjælpere
- Pædagoger
Vi hjælper dig med at afdække, hvilken form for pleje og hjælp du har brug for og hvilken faggruppe, der bedste matcher dine behov og ønsker. Uanset hvad kan du være tryg ved, at alle Carelink-vikarer er både fleksible, punktlige og effektive. Og at de alle besidder de ønskede personlige og sociale kompetencer til at udvise den rette omsorg og den forventede, respektfulde pleje.
Lad os sammen finde den rette vikarløsning
Du kan kontakte os alle ugens dage fra kl. 06.00 – 24.00 på telefon 86133110 eller på e-mail: vikar@carelink.dk, så kontakter vi dig inden for 24 timer, for at vi sammen kan finde den vikarløsning, der passer lige netop dig.
