• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

 

 

 

 

Læger søges til vagter og vikariater i Danmark

Carelink Læger tilbyder både kortvarige og længerevarende vikariater inden for regioner, kommuner og privatsektoren. Ønsker du at blive en del af vores hold?

Carelink Læger er den primære leverandør i flere regioner og har et godt samarbejde med kommuner landet over. Hvis du ønsker at sikre dig vagter og vikariater blandt de første, bør du overveje at blive læge hos os.

Ønsker du at have fuld kontrol over, hvornår og hvor meget du arbejder? Vil du selv kunne bestemme, hvornår du tager en velfortjent fridag, eller hvornår du arbejder i weekenderne? Det er fleksibelt at arbejde som læge hos os og det gør hverdagen nemmere at du selv kan planlægge dit arbejdsliv. Når du er læge hos Carelink arbejder du under ordnede forhold og kan nyde godt af en attraktiv løn, skattefri kørselsgodtgørelse, overnatning samt generelt gode vilkår.

Ønsker du at beholde dit faste job og samtidig tage ekstra vagter?

Mange af vores læger kommer til Carelink med ønsket om at supplere deres indkomst med ekstra vagter. Nogle tager en enkelt vagt om måneden, andre har måske faste fridage, hvor de gerne vil ud at se noget andet og tjene ekstra.  Det er helt op til dig og din kalender, hvor meget du vil byde ind med. Når du bliver læge hos os, får du adgang til en online profil, hvor du kan se ledige vagter, opdatere din kalender med ledige perioder, tilføje kompetencer, nemt og hurtigt indberette dine vagter og meget mere.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon 71993300 eller skrive til os på laeger@carelink.dk.

Er du klar til at blive læge hos Carelink? Så ansøg med det samme ved at klikke på “Ansøg”.

 

Vi søger løbende:
  • Speciallæger på de danske sygehuse
  • Læger til vikariater i almen praksis
  • Læger til vagter på rusmiddelcentre rundt om i Danmark
  • Læger til lægevagtens natordning i både Region Midt og Region Syd
  • HU-læger og speciallæger til psykiatrien
  • Læger til langtidsvikariater på regionsklinikkerne
  • Læger til korttids somatik og psykiatri i Region Nord

Vores fornemmeste opgave er at skabe det bedste match

Hos Carelink går vi hver dag på arbejde for at skabe det bedste match mellem de bedste læger og de bedste opgaver. Vi ved, hvor stolte vores læger er af deres faglighed og vi ved, hvor stor en forskel de gør på de forskellige sygehuse – både herhjemme og i udlandet.

Det bedste match handler dog ikke alene om faglighed og kompetencer. Det handler også om menneskelige relationer. Vi har derfor stort fokus på, at vi lærer hinanden at kende, så vi sikrer, at den høje faglighed går hånd i hånd med forventningsafstemning og trivsel. De bedste og mest effektive arbejdsresultater er nu en gang baseret på arbejdsglæde. Og det er til gavn for både os, vores læger, vores kunder og for de borgere og patienter, der har brug for vores hjælp.

Vi tilbyder dig:

  • Mulighed for selv at planlægge din arbejdsuge
  • God løn ud fra dit kompetenceniveau og vikariatets geografiske placering.

 

Bliv en del af vores netværk for læger

Har du lyst til at blive en del af Carelink Gruppen og få nye og spændende oplevelser på det faglige såvel som det personlige plan, så kontakt Lone for mere information.

 

 

Del denne stilling

Information om stillingen

w

Samtaler holdes løbende

Hele landet

Kontaktperson

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd