Vores neurofaglige indsats
Vi har fokus på arbejdsfastholdelse
Hos Carelink Neuro arbejder vi målrettet med at behandle og begrænse senfølger efter en hjernerystelse, coronavirus eller stress. Vores ambition er at forbedre livskvaliteten hos skaderamte borgere ved at mildne symptomerne, forkorte sygdomsforløbene og forhindre og reducere antallet af kroniske lidelser. Alt sammen med det formål at fastholde den skaderamte på arbejdsmarkedet.
Carelink Neuro
Senfølger har mange ansigter
I modsætning til en fysisk skade, så er det umiddelbart svært at se og afkode senfølgerne fra hjernerystelse, corona eller stress. Af samme grund kan det ofte være svært for omgivelserne at forstå og anerkende senfølgerne hos en skaderamt.
Senfølgerne kan desuden være meget varierende. Både i omfang og i de konkrete symptomer og de arbejdsmæssige udfordringer, de giver sig udslag i hos den enkelte.
Skræddersyede behandlinger til individuelle behov
Senfølgernes kompleksitet stiller således store krav til den rette behandling. Hos Carelink Neuro tilbyder vi derfor en helhedsorienteret behandling bestående af en tværfaglig indsats, som varetages af specialiserede og certificerede socialrådgivere, osteopater, neuropsykologer og specialiserede fysioterapeuter.
På den måde kan den konkrete indsats skræddersys til den enkeltes arbejdsudfordringer og livssituation.
Carelink Neuro arbejder sammen med pensions- og forsikringsselskaber
– til gavn for skaderamte
Ydelser
Landsdækkende behandling efter dine behov
Indsatsen og behandlingen af senfølgeskader skal ikke blot være den rigtige, den skal også være tilgængelig. Som led i Carelink Neuros tværfaglige indsats er vi repræsenteret i hele landet.
Vi er repræsenteret med ca. 40 neuropsykologiske klinikker, 10 ”work-life-centre” og 8 osteopatiske klinikker fordelt over hele landet.
Så er hjælpen nær – og vi er tættere på dig
Case
Ida var fuldt sygemeldt fra sit arbejde som projektleder i en mellemstor virksomhed og blev i Carelink tilknyttet en tværfaglig indsats.
Ida (red.) blev henvist til Carelink, da hun havde senfølger efter hjernerystelse med en række symptomer i form af udtalt træthed, hovedpine, manglende overblik og følelsesmæssigt påvirket i en grad, hvor hun er yderst grådlabil. Ida græd sig igennem alle samtalerne og kunne på ingen måder se sig selv på arbejdsmarkedet i en nær fremtid og så stort set ingen venner eller familie, da hun ikke havde overskuddet til det. På privatfronten var Ida single med 2 voksne udeboende børn.
Ida var fuldt sygemeldt fra sit arbejde som projektleder i en mellemstor virksomhed og blev i Carelink tilknyttet en tværfaglig indsats, hvor hun havde samtaler med en neuropsykolog samt en socialrådgiver, som ligeledes deltog i møderne med arbejdsgiver og jobcenteret. Ida udtrykte stor frustration over, at hun ikke deltog i sociale aktiviteter, da hun er ekstrovert og har behov for at interagere med andre mennesker, men måtte er erkende, at hun ikke har energien til det og får massiv symptomforværring, når hun overskrider sine grænser. Ida var endt i en ond spiral, hvor hun var trist og grådlabil og havde overskud til at komme ud, men manglende social sammenkomst medførte yderligere tristhed. Derfor blev der tidligt under forløbet arbejdet med energiforvaltning og eksponering, så Ida kunne få stimuli og generere energi herigennem.
Under forløbet formåede Ida at se mere til sin omgangskreds og deltage i sociale arrangementer, da hun var mindre bekymret for, at få symptomforværring efter at have tilegnet sig en række konkrete redskaber og strategier til, at mestre de forskellige udfordringer/scenarier samt energiforvalte fra neuropsykologen.
Til møderne på arbejdspladsen blev der udarbejdet optrapningsplan og drøftet arbejdsopgaver, som løbende blev evalueret og justeret efter behov ift. kompleksitet og koncentration. Under samtalerne med arbejdsgiver fremgik det tydeligt, at der var et anspændt forhold mellem disse parter og det var en faktor, der fyldte meget for Ida og hæmmede bedringen ift. symptomer. Denne udfordring talte Ida både med neuropsykologen og socialrådgiveren om og det blev også drøftet under den tværfaglige sparring, så Carelink sikrede, at dette blev håndteret korrekt.
Carelink faciliterede dialogen mellem arbejdsgiver og Ida, hvor hun italesatte sine tanker og frustrationer overfor arbejdsgiver og der blev drøftet forskellige løsninger for at ændre stemningen samt en enighed om at kigge fremad. Ida øgede løbende sin arbejdstid og påtog sig flere ansvarsområder i sin rolle som projektleder, hvor hun opnåede markant bedret funktionsniveau. Det forbedrede samarbejde fungerede for begge parter i en periode, men efterfølgende blev Ida opsagt. Ida formåede dog at se det som en mulighed, at komme videre til en arbejdsplads, som passede bedre til hendes kompetencer og personlighed.
Ida blev straks fristillet og var aktivt jobsøgende, da hun blev afsluttet hos Carelink – vigtigst af alt, var hun symptomfri og meget positiv omkring sin fremtid.
