Pædagog med specialpædagogiske kompetencer indenfor børn og unge området, søges til praktisk pædagogisk støtte i hjemmet i Odense området.

16. november 2020

CareLink søger en dygtig og robust pædagog med specialiseret erfaring indenfor arbejdet med børn og unge med store udfordringer.     

Den konkrete opgave er ved en 10 årig dreng som er født med en genfejl, der kommer til udtryk ved  infantil autisme, lettere mental retardering, epilepsi og adfærdsforstyrrelse. Drengen har en udadreagerende adfærd, som man skal kunne håndtere med den rigtige pædagogiske tilgang ligesom det også er vigtigt, at kunne håndtere drengens sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder på en hensigtsmæssig måde.

Den praktiske pædagogiske støtte foregår i hjemmet 25 timer om ugen i alle ugens hverdage med 5 timer om dagen i tidsrummet kl. 16-21. Vi søger 2 pædagoger som tilknyttes som faste hjælpere samt 1 pædagog afløser, som kan træde til ved sygdom, ferie mv.  

Drengen bor sammen med sine forældre og 2 søskende. Udover samarbejde med forældrene, er der behov for samarbejde med øvrige parter mhp. at opnå en ens og helhedsorienteret indsats omkring drengen.

Vi søger en pædagog med følgende kompetencer og kvalifikationer:

  • Kan være med til at skabe tryghed og kontinuitet for drengen og familien

  • Har en specialpædagogisk viden og erfaring indenfor børneområdet

  • Professionel tilgang og respekt for barnet og dennes familie

  • Besidder en positiv energi og indstilling til livet

  • Er robust og kan bevare roen

  • Tager ansvar for opgaven

  • Kan arbejde selvstændig

  • Har gode samarbejdsevner

  • Udviser fleksibilitet

  • Er ikke ryger

Vi har brug for dig hurtigst muligt, så send os gerne en ansøgning allerede i dag.

Ønsker du at arbejde i CareLink under ordnede forhold kan vi tilbyde dig:

  • Tæt sparring med Carelink’s Børn og Ungeafdeling

  • God løn efter gældende overenskomst med udbetaling hver 14. dag

  • Pensionsordning

  • Relevante kursustilbud

  • Sociale arrangementer

Vi har brug for dig hurtigst muligt, så hvis du synes ovenstående lyder spændende, så send os gerne en ansøgning samt et opdateret CV allerede i dag.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CareLink’s Børn og Ungeafdeling på tlf.nr. 96193310 på hverdage mellem 08.00-15.30 eller send os en mail til bogu@carelink.dk så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Vi glæder os til, at høre fra dig

Om CareLink

CareLink er en landsdækkende virksomhed, der tilbyder kompetente og kvalificerede bemandingsløsninger indenfor voksenområdet og børneområdet. Begge områder varetages som selvstændige specialer for at sikre en høj kvalitet. Ved tilrettelæggelse af en børneopgave, tager der altid udgangspunkt i barnets behov.  I et tæt samarbejde mellem CareLinks børnekonsulent og børneteamkoordinator, bevilgende myndighed samt familie, tilrettelægges en individuel løsning, hvor fokus er at tilgodese barnet og familien.

Randers

Kristrupvej 37 ​• 8960 Randers SØ
Tlf. 86 13 31 10

Aalborg

Rørdalsvej 27 b ​• 9220 Aalborg Øst
Tlf. 86 13 31 10

Aarhus

Vesterløkken 4 ​• 8230 Åbyhøj
Tlf. 86 13 31 10

København

Herstedoestervej 27-29, unit A • 2620 Albertslund
Tlf. 44 22 31 31.

CareLink bogholderi

Kristrupvej 37 • 8960 Randers SØ
Løn: Karin Lind, tlf. 44 22 31 15
Bogholderi: Ursula Nørgaard, tlf. 44 22 31 14