Medarbejderudvikling

Viden

& omhu

Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.

Medarbejderudvikling

Når mennesker gør det godt, får de det godt – og omvendt. Medarbejderudvikling handler i sin essens om at skabe sunde og effektive organisationer med en høj grad af trivsel, performance og robusthed. Ledelsesopgaven består i at have blik for, hvad der motiverer og driver den enkelte medarbejder. Samtidig skal du fokusere på det, der virker, og i mindre grad på det, der ikke virker. Vores filosofi er, at mennesker kan udvikle sig mest der, hvor de i forvejen er stærke. Ved samtidig at erkende sine svagheder kan dine ansatte få hjælp til at overkomme udfordringerne, så de kan bruge deres ressourcer dér, hvor potentialet er størst, og hvor de trives og skaber mest værdi for virksomheden.

 

MUS samtaler

Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er et oplagt sted at blive klogere på det, der motiverer medarbejderen, og hvornår vedkommende føler sig stærkest, gladest og præsterer bedst. MUS sætter både medarbejder og organisation i stand til bedre at forstå og fremme forudsætningerne for at gøre det godt – nu og i fremtiden.

Hvad er forskellen på 1:1 og MUS?

1:1-samtale:

En 1:1-samtale er en tilbagevendende dialog mellem leder og medarbejder, som typisk foregår med jævne mellemrum – for eksempel ugentligt eller månedligt. Formålet er at skabe et trygt rum for løbende sparring og åben kommunikation om daglige opgaver, aktuelle udfordringer, fremdrift og behov for støtte eller ressourcer. 

Medarbejderudviklingssamtale (MUS):

MUS er en mere formel samtale, der som regel afholdes én gang årligt. Den har til hensigt at give plads til en grundigere dialog om medarbejderens trivsel, faglige udvikling og langsigtede mål. Fokus ligger på den enkelte medarbejders kompetencer og karriereudvikling i organisationen.