• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

 

 

 

 

Specialuddannet sygeplejerske søges til Carelink Psykiatri i Viborg

Der er virkelig brug for os! Derfor opnormerer vi igen – denne gang i vores afdeling i Viborg.

Vi søger snarest muligt en dygtig specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske / erfaren sygeplejerske, inden for ambulant psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge!

Så kunne du tænke dig at være en del af et børne- og ungdomspsykiatriske team i en af Danmarks førende, private virksomheder inden for psykiatri? Og vil du gerne være med til at tilbyde hurtigere hjælp til både private og offentlige venteliste patienter? Så er det lige dig vi søger!

Som vores nye kollega vil du blive en del af et stærkt-, dynamisk fagligt miljø, hvor vi i samarbejde altid gør vores bedste for vores patienter og pårørende.

Vi forestiller os at du….

  • Er en erfaren specialsygeplejerske/sygeplejerske inden for børne og ungdomspsykiatri.
  • Har en del erfaring fra ambulant psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge.
  • Er en holdspiller der arbejder positivt og trives i et tværfagligt samarbejde.
  • Er fagligt engageret og motiveret for at indgå i et refleksivt miljø, så vi altid tilbyder den gode behandling.
  • Har lyst og evne til selvstændigt at tilrettelægge, koordinere og træffe beslutninger i udrednings- og behandlingsforløb, herunder arbejde fokuseret og målrettet.
  • Er udviklingsorienteret og fleksibel.
  • Værdsætter og understøtter åbenhed, respekt og tillid.
  • Er kendetegnet ved godt overblik.
  • Har erfaring, lyst og evne til at observere, beskrive og dokumentere præcist, både mundtligt og skriftligt.

Vi tilbyder:

  • Arbejde i en vækstvirksomhed hvor medindflydelse, gode ideer, løsningsorienteret tilgang og ikke mindst forståelse for processen har stor betydning.
  • En hverdag i et godt spændende arbejdsmiljø, med gode kolleger og tværfaglig sparring, samt en høj grad af medindflydelse.
  • En udviklingsorienteret privatpsykiatri, der giver dig mulighed for supervision og uddannelse mhp. faglig udvikling.
  • En række spændende og faglige udfordringer, og et inspirerende miljø til at løse dem i.

Om arbejdet:

Carelink psykiatri udreder og behandler børn og unge indenfor et bredt psykiatrisk felt. En betydelig del heraf består af patienter med neuropsykiatriske og affektive vanskeligheder i alderen 4-18+ år.

Din hverdag vil være knyttet til de sygeplejefaglige opgaver, bestående af udredning og behandling, herunder medicinsk afprøvning og opfølgning, samt psykoedukation, rådgivning og vejledning i forhold til både patienter og pårørende.

Du kommer til at arbejde med opgaver indenfor børne- og ungdomspsykiatrien. Vi har dog også voksenpsykiatrien og pædiatri hvor vi har et skarpt fokus på, hvordan de forskellige specialer kan berige hinanden, så vi skaber en sammenhængende og relevant udredning og behandling for både børn, unge og voksne.

Dine selvstændige opgaver vil være:

  • Medicinkontroller og opstart af behandling
  • Afklarende samtaler / journaloptagelse
  • Anamneseoptag
  • Overlevering af resultat af udredning
  • Konferencer med speciallæger og det øvrige tværfaglige team
  • Planlægning og gennemførsel af behandlingsforløb
  • Journalskrivning/samling af forløb til konference
  • Statusattester
  • Netværksmøder
  • Kontaktperson til familier og patienter
  • Individuelle psykoedukative patientforløb
  • Gruppebasserede psykoedukative patientforløb
  • Evt. andet, ud fra andre af dine relevante kompetencer.

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn efter kvalifikationer.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: fuldtid/37 timer eller evt. andet timeantal

Arbejdssted: Carelink Psykiatri, Holstebrovej 2, Viborg,

Ansættelsesdato: 1. december 2024 eller snarest muligt

Sidste frist for ansøgning: 16. oktober 2024.

Del denne stilling

Information om stillingen

w

Samtaler holdes dato

Midtjylland

Kontaktperson

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd