• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

 

 

 

 

Speciallæge søges til Carelink Nærhospital i Kolding

Kan du se dig selv i et fællesskab med speciallæger, psykologer og sygeplejersker, og et bredt tværfagligt team, der brænder for at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende? Så er du måske vores nye speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri til vores afdeling i Kolding.

Fagligt stærk speciallæge med hjertet på rette sted
Vores kommende speciallæge i er fagligt dygtig og god til at skabe relationer både til patienter og kollegaer.

Du har fokus på effektive og virksomme behandlings- og udredningsforløb for børn og unge, og du ønsker et arbejdsliv med mere patientkontakt og mindre administration.

Uanset om du betragter dig selv som almen-psykiatrisk generalist eller foretrækker en bestemt patientgruppe, vil du få mulighed for at se patienter, der passer til dine præferencer, da vi spænder bredt i de diagnosegrupper, vi behandler i klinikken.

Stillingen kan tilsvarende sammensættes, så ansættelsen kan være på fuld tid eller deltid efter dine ønsker.

Carelink Nærhospital

Carelink Nærhospital er en af Danmarks største psykiatriske privatleverandører med afdelinger i Viborg, Roskilde, og Kolding.

Vores tværfaglige og kompetente teams af dedikerede speciallæger, læger, psykologer, sygeplejersker og andre fagfolk udgør sammen en stærk faglig enhed med stort fokus på tværfagligt samarbejde.

Carelink Nærhospital udreder og behandler børn, unge og voksne indenfor en bred vifte af psykiatriske tilstande inkl. bl.a. ADHD, autisme, depression, angst, personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og spiseforstyrrelser.

Vores fokus er at møde hver enkelt patient og deres familie der hvor de er – vi udreder for at kunne tilbyde den bedste behandling. Vi hjælper patienter fra både forsikringsselskaber, kommuner og regioner samt privatbetalende patienter.

Som en del af Carelink Gruppen bidrager vi med private velfærdsløsninger, vi finder løsninger, og vi gør det ordentligt – vi tager ansvar og bruger vores handlerum. Arbejdsglæde er fundamentet for vores arbejdsdag, hvor vi altid stræber efter at hjælpe flest muligt, bedst muligt.

Vi kan have travlt, men vi tager os tid til fællesskab, humor, trygge rammer, godt kollegafælleskab, udvikling og uddannelse. Vi dyrker en kultur, der værdsætter og giver plads til innovative ideer samt medindflydelse.

 

Dit arbejdsliv

På Carelink Nærhospital sætter vi høje standarder for faglighed og giver dig mulighed for at arbejde inden for dine styrkeområder. Som en integreret del af vores velfungerende tværfaglige miljø, kan du forvente fleksible rammer og kort vej fra idé til handling. Her har du en enestående chance for at præge dit eget arbejde. Derudover håber og forventer vi, at du har lyst til at deltage i den fortsatte udvikling af Nære sundhedstilbud i en langt bredere ramme, end blot det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. 

Din faglige og personlige udvikling er vigtig for os, og du får derfor udarbejdet en karriereplan, som sikrer, at du fortsat efteruddannes og udvikler dig som speciallæge. Hos os får du derudover mere patientkontakt og mindre administration.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: fuldtid / 37 timer

Arbejdssted: Viborg, Kolding eller Roskilde

Ansættelsesdato: pr. 1. juli 2024

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024

Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning tydeligt beskriver hvad der motiverer dig i jobbet, og hvilke af dine kompetencer som matcher jobbet.

Del denne stilling

Information om stillingen

w

Samtaler holdes løbende

Hele landet

Kontaktperson

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd