• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

 

 

 

 

Social- og sundhedshjælper eller ufaglært søges til et respirationsteam i Haarby

Vil du være med til at gøre en forskel for en mand på 60 år? Så er det måske dig vi leder efter?

 

 

 

Job beskrivelse:

Jobbet som respiratorisk hjælper på dette team, finder sted i mandens egen bolig. Borgeren er tetraplegiker, har en trilogy respirator og er kørestolsbruger. Han kan godt kommunikere, og er god til at give udtryk for hans behov. Hjemmeplejen kommer i hjemmet, hvor man vil være 2. mand i plejen. Han interesserer sig for poker og sport og kan godt lide at komme ud.

Der er tale om en fast stilling på 36 timer om ugen i blandet vagtlag. Der er tale om 12 timers vagter. Vagterne vil være fra kl. 08.00-20.00 og 20.00-08.00. Altid vågne nattevagter, grundet konstante respiratoriske overvågning.

Der vil være opstart hurtigst muligt.

Det vil være en fordel hvis du er fleksibel og kan arbejde 12 timers vagter, altid vågne nattevagter grundet den konstante respiratoriske overvågning. Man skal som udgangspunkt altid våge borgeren i syns- og høreafstand.

Erfaring med respiratorisk overvågning, er ikke et krav. Du vil modtage en grundig sidemandsoplæring på 60 timer af dine kollegaer på teamet, samt en kursusdag på respirationscenteret. Du vil derfor være i trygge hænder, samt blive uddannet respiratorisk hjælper. Du vil have en fast teamleder fra Carelink, som vil blive din daglige sparringspartner, når du har spørgsmål. Der vil desuden altid være mulighed for at kontakte en døgnbemandet hotline, hvis du får brug for akut hjælp. Derudover sørger vi for, at dine faglige kompetencer bliver vedligeholdt og opdateret med vores kontinuerlige udbud af kurser.

Vi kan tilbyde dig:

  • 12 timers vagter
  • Fast arbejdssted
  • Ferie iht. ferieloven
  • Løn under sygdom
  • Løn under barsel
  • Attraktiv pensionsordning
  • Opsigelsesvarsel
  • Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er ufaglært eller SSH
  • Du har gerne plejeerfaring
  • Du har lyst til at arbejde med respiratorisk overvågning
  • Du har en robust og beslutsom karakter
  • Du er omsorgsfuld og ansvarsfuld
  • Du er respektfuld i dine relationer og over for dine omgivelser
  • Du møder alle værdigt og ligeværdigt
  • Du kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at træffe egne beslutninger
  • Du er fleksibel og besidder gode samarbejdsevner

Du formår at skabe trygge rammer og være nærværende, samtidig med at du kan mærke, når borgeren har brug for et lyttende øre, en håndsrækning eller noget helt tredje. Den gode omsorg findes nemlig i detaljen.

Og så er det er et ekstra plus, hvis du samtidig er både glad og humørfyldt og evner at sprede god og positiv energi i din egen og andres hverdag.

Vil du være med til at føre Carelinks kerneværdier ud i livet?

Kan du se dig selv som en del af en organisation med hjerterne og værdierne på rette sted?  Brænder du, ligesom os, for at skabe rammerne for det bedst mulige liv for alle med brug for vores hjælp?
Vi har respekt for hinanden, vi finder løsninger og vi gør det ordentligt – så skynd dig til tasterne og send en ansøgning til os.

Send din ansøgning og CV til rekrutteringskonsulent Filori Selvi Aydin på fsa@carelink.dk

Vi afholder samtaler løbende.

Del denne stilling

Information om stillingen

w

Samtaler holdes løbende

Fyn

Kontaktperson

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd