• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

 

 

 

 

Bliv sommerferie afløser på vores respiratoriske teams på Fyn

Motiveres du af at gøre en forskel, når du er på arbejde? Har du evnerne til at sætte dig ind i den enkelte borgers situation og behov? Så er du måske vores nye afløser på Fyn?

 

 

 

Job beskrivelse:

Som respiratorisk hjælper, arbejder du hos en borger, som er udfordret i forhold til sine luftveje og/eller sin vejrtrækning. Det betyder, at borgeren understøttes/hjælpes med vejrtrækningen ved enten at være tilkoblet en respirator (maskine, som hjælper borger med vejrtrækningen) og/eller har en tracheostomi (et rør i halsen, som sikrer, at luftvejene holdes åbne).
Borgeren bor typisk i eget hjem eller i en ældrebolig og kan enten bo alene eller sammen med sin ægtefælle eller en anden pårørende. Når vi er i hjemmet, at det fordi borgeren har besluttet at bringe hospitalsbehandlingen hjem til sig selv i stedet for at ligge på sygehuset.

Som afløser vil du blive oplært og tilknyttet 1-3 borgere i nærheden af din bopæl og kan træde til når der er brug for dig. Der vil være akutte vagter, hvor du skal komme hurtigst muligt, men også vagter som du bliver booket til fremadrettet.

Som afløser på et respiratorisk team, vil din kerneopgave være at varetage den respiratoriske overvågning samt de kommunale arbejdsopgaver i borgerens eget hjem. Erfaring med respiratorisk overvågning er ikke et krav. Du vil blive sidemandsoplært af vores dygtige medarbejdere, hvor vi sørger for, at du får en grundig oplæring på enten 32 eller 60 timer samt sender dig på et kursus. Du vil derfor være i trygge hænder, samt blive uddannet respiratorisk hjælper.

Der vil være opstart løbende.

Skal du med på holdet?
Stillingen som afløser på team er både selvstændigt og krævende. Det er derfor vigtigt at du kan nikke ja til nedenstående kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller ufaglært
  • Du har lyst til at arbejde med respiratorisk overvågning
  • Du har plejeerfaring
  • Du har lyst til at arbejde med respiratorisk overvågning
  • Du har en robust og beslutsom karakter
  • Du er omsorgsfuld og ansvarsfuld
  • Du er respektfuld i dine relationer og over for dine omgivelser
  • Du møder alle værdigt og ligeværdigt
  • Du kan arbejde selvstændigt, er tryg ved at træffe egne beslutninger og indgår i et lille nært team
  • Du er fleksibel og besidder gode samarbejdsevner

Som medarbejder er du ydmyg og empatisk, når du møder borgeren i deres hjem. Du formår at skabe trygge rammer og være nærværende samtidig med, at du kan mærke, om borgeren har brug for et lyttende øre, en håndsrækning eller noget helt tredje. Den gode omsorg findes nemlig i detaljen.

Og så er det er et ekstra plus hvis du samtidig er både glad og humørfyldt og evner at sprede god og positiv energi i din egen og andres hverdag.

Vil du være med til at føre Carelinks kerneværdier ud i livet?

Kan du se dig selv som en del af en organisation med hjerterne og værdierne på rette sted?  Brænder du, ligesom os, for at skabe rammerne for det bedst mulige liv for alle med brug for vores hjælp?
Vi har respekt for hinanden, vi finder løsninger og vi gør det ordentligt – så skynd dig til tasterne og send en ansøgning til os.

Send din ansøgning og CV til rekrutteringskonsulent Filori Selvi Aydin på fsa@carelink.dk

Vi afholder samtaler løbende.

 

Del denne stilling

Information om stillingen

w

Samtaler holdes løbende

Fyn

Kontaktperson

Om Carelink Gruppen

Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.

Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd