Carelink Pleje (NY)

Få mere ud af din hjemmehjælp og løft din livskvalitet.

Vi tilbyder det bedste valg inden for pleje og omsorg med fuldt fokus på dit liv. Hos os kan du udvide din nuværende ordning ved at tilkøbe ekstra varme hænder til personlig pleje og praktiske gøremål. Er du allerede visiteret til hjemmehjælp, kan du helt omkostningsfrit vælge os og få fordelene af et fast, trygt plejeteam og en mere fleksibel hverdag.

Privat hjemmepleje

Vores hjemmepleje bygger på høj faglighed og værdier, som fokuserer på tryghed, værdighed og din aktuelle og personlige situation. Helt gratis, hvis du er visiteret.

Tilkøb mere livskvalitet

Vores hjemmehjælp stopper ikke ved visitationen. Hos os har du også en række tilkøbsmuligheder for mere personlig pleje og praktisk hjælp i eller udenfor hjemmet.

Solid og privat plejepartner

Carelink Pleje har 500 medarbejdere med fagligheden og hjertet på det rette sted. Nøgleordene for vores tilbud, til unge som ældre, er fleksibilitet og solid kvalitet.

Skræddersyet pleje og omsorg med VIPpleje

Carelink VIPpleje er hjemmepleje og praktisk hjælp på 1. klasse. Her er det dig, der bestemmer hyppighed, tid og omfang. Her er der den tid, der skal til for at løse opgaverne ordentligt, og uden nærvær og omsorg går i glemmebogen.

Carelink VIPpleje er 100% egenbetalt og kræver ingen visitation fra kommunen. Vores VIPpleje sikrer dig både mere omsorg og nærvær samt en højere faglig standard. Du får dit eget helt personlige plejeteam, som lige præcis har de faglige kompetencer, der tilgodeser dine ønsker og din situation. Sammen fastlægger vi besøgene, så de passer ind i dine daglige rutiner, uden vi står på spring for at komme ud ad døren igen. VIPpleje er til de ældre, som ikke vil nøjes med det kommunale tilbud og til de pårørende, der ønsker at forkæle deres forældre. Alt tilrettelægges med en skræddersyet aftale på en personligt møde.

Ønsker du mere hjemmehjælp, end du har fået tildelt af kommunen?

Vores hjemmehjælp giver dig flere muligheder, end den hjemmehjælp, som du kender fra det offentlige. Selv i den visiterede del, som du gratis kan overflytte til Carelink Pleje

Som privat udbyder har vi ganske enkelt nogle faglige og organisatoriske muligheder, f.eks. med et fast plejeteam, der kender og tilgodeser din dagsrytme. Dertil kommer, at du kan tilkøbe personlig pleje og praktiske services helt efter dine ønsker. Alle nye kundeforhold hos os indledes med et personligt møde i dit hjem – evt. sammen med dine pårørende.

N
500 medarbejdere med høj faglighed og stor fleksibilitet
N
Hos os får du et fast plejeteam med kendskab til dig og dit hjem
N
Du kan skræddersy din hjemmehjælp med en stor buket af services
N
Vi laver fælles sociale arrangementer
N
Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af besøgstider

tilkøb

Hos Carelink Pleje kan vi også hjælpe dig med

Bad og personlig pleje

Madlavning i eget hjem

Hyppigere rengøring og tøjvask

Kaffemøde og hyggesnak

Ledsagelse til familiebesøg

Ledsagelse til indkøb

Ledsagelse til læge- og behandlingsaftaler

Ledsagelse til aktiviter udenfor hjemmet

Gave-/klippekort til hjælp efter eget valg

Vi hjælper også med håndteringen af praktiske opgaver

Er vinduerne utætte, drypper vandhanen, binder døren eller kræver f.eks. gulv eller inventar fornyelse eller en kærlig hånd? Så er det nemt og trygt, at give os opgaven med håndteringen af kontakt, tilbud, aftale og opfølgning overfor håndværkere og leverandører.

Her kan vi hjælpe dig

Carelink Pleje tilbyder privat hjemmepleje i Herning, Ikast-Brande, Skive, Lemvig, Struer, Aalborg, Esbjerg og Jammerbugt kommune. Vi står klar til at hjælpe dig med vores dygtige og kompetente plejepersonale, så du får den bedste hjemmepleje, der findes på markedet.

I forbindelse med tildeling af offentligt betalt hjemmehjælp er det visitationen i din kommune, som beslutter hvilken hjælp, du kan tildeles.

Når visitationen har fundet sted kan vi overtage opgaven. Helt uden omkostning for dig. Hos os får du f.eks. et fast plejeteam og stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af besøgstiderne.

Finder du ikke visitationen tilstrækkelig kan vi tilbyde tilkøb af den ønskede personlige pleje og praktiske hjælp. Selvfølgelig med det faste plejeteam, som du i forvejen kender.

Vores tilkøb tilbydes også til dig, selv om du ikke er visiteret.

N
Du kan omkostningsfrit vælge privat hjemmepleje fra os
N
Du får et fast plejeteam med kendskab til dig og dit hjem
N
Vi er fleksible i tilrettelæggelsen af besøgstider
N
Vi tilbyder fælles sociale arrangementer med andre borgere
N
Du kan altid tilkøbe mere personlig pleje og praktisk hjælp

Er du interesseret i at høre mere?

Er du interesseret i at høre mere eller nysgerrighed på mulighederne for samarbejde? Så er du meget velkommen til at kontakte vores direktør for Carelink Pleje. Hun tager gerne en uforpligtende dialog om både ydelser, samarbejdsformer og vores tilgang til hjemmepleje.

Direktør for Carelink Pleje

Jeg brænder for at hjælpe

“Jeg har et stort brændende ønske om at hjælpe mennesker, elsker at man måske kan være med til at gøre en forskel. Jeg elsker en travl hverdag, og sætter stor pris på et godt fællesskab som jeg bidrager med hos Kær.dk. den positive energi smitter- så når den smitter af på medarbejderne, smitter det af på borgerne.”
Stephanie

Medarbejder hos Carelink Pleje

Nærvær - Omsorg - Ordentlighed

“Jeg har arbejdet som pædagog i 9 år, i en børnehave, og 9 år på en døgninstitution for unge med udviklingsforstyrrelser og diagnoser. Jeg arbejder hos kær.dk, fordi det er en mulighed for at bruge en masse af min erfaring fra mit pædagogiske arbejde, det gælder især relationsarbejde og tilgangen til vores borgere - både teoretisk og praktisk. Elsker hver dag at gøre en forskel i hverdagen for de borgere jeg kommer hos, og følge ting til dørs. Få skabt relationer til borgerne og opnå udvikling. Yderligere er jeg med i trivselsudvalget, hvor vi arrangerer forskellige oplevelser for personalet. Jeg er meget optaget af vi har en arbejdsplads, hvor vi har det godt og vi alle trives. Jeg er altid klar til at få taget/tager selv fotos der kan bruges i markedsføringen af vores arbejde, så det bliver mere synligt alt det gode vi laver hver dag. Tre ord om mit job: Nærvær - Omsorg - Ordentlighed”
Mona

Medarbejder hos Carelink Pleje

Møder det enkelte menneske i øjenhøjde

“Gennem de seneste 10 år har jeg fået lov at udvikle og dygtiggøre mig - både fagligt men også personligt. Man kan vel næsten sige, at jeg er blevet ”voksen” gennem Kær i takt med uddannelse, erfaring og kurser, der er blevet tilføjet og bygget på mig som menneske gennem årerne. Jeg har kun oplevet en stor tillid og tiltro og har derfor haft muligheden for at få lov at vokse og opnå de ting, jeg har ønsket. Gennem arbejdet med borgerne har der altid været højt til loftet og de kommunale ”kasser” har vi fået lov at gøre lidt større. Jeg har altid brændt for rehabilitering og generelt fagligheden bag at få lov at hjælpe og motivere mennesker i en given retning, hvor deres livskvalitet og funktionsniveau bliver forhøjet og måske fornyet. Det er vigtigt for mig at møde det enkelte menneske i øjenhøjde og tage udgangspunkt i deres livssituation og ønsker her og nu. Dette gør sig også gældende i min funktion som teamleder, hvor jeg forsøger efter bedste evne at være med til at arbejdsglæde, trivsel og udvikling fylder hverdagen for medarbejderne. Det er vigtigt for mig, at medarbejderne føler sig hørt og set og et tæt samarbejde på gulvet er derfor alfa og omega.”
Rikke

Medarbejder hos Carelink Pleje

Jeg vil gøre en forskel for den enkelte borger

“Jeg arbejder hos kær, fordi jeg kan lide at arbejde med mennesker og gøre en forskel for den enkelte borger. Jeg arbejder ved kær fordi man har medindflydelse, så både borgere og medarbejdere trives. Jeg kører fast dagvagt i Lemvig og har faste borgere, som betyder genkendelighed og tryghed for borgerne og gør at hverdagen går op i en højere enhed for alle parter.”
Anita

Medarbejder hos Carelink Pleje

Bidrager til en meningsfyldt hverdag

“Jeg arbejder hos kær, fordi jeg brænder for arbejdet med mennesker, at kunne skabe gode relationer - både til borgerne, men i den grad også kollegaer - og fordi jeg ønsker at bidrage til, at vores borgere har en meningsfuld hverdag, hvor der arbejdes rehabiliterende, og hvor der tages højde for de pågældendes funktionsniveau, behov og ønsker. Det giver mening for mig, når jeg kan gå hjem efter en arbejdsdag, og vide, at jeg har gjort en forskel. Hos kær er der frihed under ansvar, stor mulighed for at at udvikle sig fagligt og at tilgå ny viden. Der er altid kollegaer at sparre med, når der er behov for det, og så er det bare alt i alt en dejlig arbejdsplads at være en del af.”
Pernille

Medarbejder hos Carelink Pleje

Opbygger gode og tætte relationer

“Jeg arbejder hos Kær fordi jeg sætter en dyd i at gøre en forskel for den enkelte borger, fordi man hos Kær får muligheden for at opbygge gode og tætte relationer til borgerne, der er med til at gøre alverden til forskel i deres hverdag som ofte rummer forskellige udfordringer. Ydermere er der gode muligheder for at have indflydelse på hverdagen, der er god trivsel i blandt kollegaerne og så har vi nogle skønne borgere.”
Josefine

Medarbejder hos Carelink Pleje

Jeg brænder for at yde omsorg

“Jeg elsker at arbejde med mennesker, der har forskellige behov. Jeg brænder for at hjælpe, pleje og yde omsorg til dem, der ikke længere kan klare sig selv. kær.dk er en fantastisk arbejdsplads med et stærkt fællesskab og godt samarbejde med mine kollegaer. Her har jeg altid gode muligheder for at udvikle mig fagligt og vokse i mit arbejde.”
Latifa

Medarbejder hos Carelink Pleje

Dialog og fordybelse

“Jeg arbejder ved Kær, fordi her har jeg rig mulighed for at danne og dyrke den gode relation med borgerne. Der er god medindflydelse hos Kær, hvor man kan gå i dialog og fordybelse med de forskellige borgeres udviklinger. Jeg kan lide, at man hos Kær får mulighed for at lære at håndtere og være i et hjem med ældre, der er ramt af ufrivillig alderdomsgener og dermed gøre noget godt for den enkelte. På den måde kan den mindste ting skubbe bjerge. Jeg lever højt på at hjælpe de ældre, og når man oplever helt tæt på, hvor glade borgerne bliver, så er dagen fuldendt.”
Katrine

Medarbejder hos Carelink Pleje

Læs mere om Carelink Pleje i vores folder

Besøg også vores øvrige hjemmesider på kær.dk og privatplejen.dk.