• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

Undgå negativ adfærd på arbejdspladsen

Negativ adfærd er ikke kun et spørgsmål om trivsel – det er også et spørgsmål om økonomi. 70 pct. af dem, der oplever mobning på arbejdspladsen ender med at forlade deres job og for hver gang en medarbejder forlader deres job, koster det virksomheden 117.000 kroner at erstatte medarbejderen. Negativ adfærd kan derfor have alvorlige konsekvenser både for medarbejdertrivsel og virksomhedens bundlinje.

Den mest effektive måde virksomheder kan undgå at en negativ adfærd spreder sig blandt medarbejderne, er ved at arbejde systematisk og vedvarende med at skabe et positivt arbejdsmiljø. Et positivt arbejdsmiljø forhindrer ikke alene den negative adfærd – det kommer også medarbejdernes trivsel og motivation til gode. Virksomhed skal derfor være opmærksom på disse råd for at undgå negativ adfærd på arbejdspladsen:

Med et fokus på ovenstående råd er jeres virksomhed allerede et godt skridt på vejen mod arbejdsmiljø, som mindsker risikoen for negativ adfærd. Virksomheden vil som sidegevinst opleve en øget medarbejdermotivation, færre sygedage, øget produktivitet og samarbejdsrelation mellem medarbejdere. Et positivt arbejdsmiljø vil samtidig styrke virksomhedens omdømme, hvilket kan tiltrække flere kunder, samarbejdspartnere og styrke rekrutteringen af nye medarbejdere.

Tydelige standarder
Virksomheden skal være god til at sætte tydelige standarder for, hvad der anses som god adfærd blandt medarbejderne. Det kan gøres gennem et kodeks for god adfærd på arbejdspladsen eller et etisk regelsæt, som tydelige konkrete handlemåder. Ledelsen skal sikre, at alle medarbejdere er klar over, hvad der forventes af dem og løbende italesætter det.

Fokus på inklusion og mangfoldighed
Når virksomheder formår at skabe en arbejdskultur, der værdsætter inklusion og mangfoldighed, lykkes de også i højere grad med at forhindre negativ adfærd og diskrimination på baggrund af køn, race, seksuel orientering og kønsidentitet.
Virksomheden kan konkret sikre, at rekrutteringen er diversitetssøgende for at opbygge et inkluderende team. Viden om emner som inklusion og mangfoldighed kan samtidig hjælpe medarbejderne med at forstå og respektere forskellene og mindske risikoen for diskrimination. En ansvarliggørelse af de medarbejdere, som ikke overholder klare retningslinjer og procedurer for håndtering af diskrimination kan også fremme et arbejdsmiljø, der værdsætter inklusion og mangfoldighed.

Før tilsyn med adfærd
Ledere og kollegaer skal være opmærksomme på negativ adfærd og turde handle hurtigt, når den opstår. Derfor kan virksomheden med fordel gennemføre formelle og uformelle tilsyn med adfærden for at sikre et regelmæssigt temperaturtjek på arbejdskulturen.

Beløn den gode adfærd
Virksomheder der belønner deres medarbejdere for god opførsel og efterlevelse af virksomhedens standarder for god adfærd lykkes i højere grad med at skabe en god arbejdskultur. Det kan eksempelvis være gennem anerkendelse, en bonus eller andre former for belønning, hvor den gode adfærd fremhæves.

Tilbyd viden og uddannelse
Viden og uddannelse kan hjælpe med at forbedre medarbejdernes færdigheder og kompetencer, hvilket kan føre til en bedre arbejdskultur og mindre negativ adfærd. Emner som inklusion og mangfoldighed kan øge medarbejdernes forståelse for forskelle og skabe en større respekt mellem medarbejderne.

Skab en åben kommunikationskultur
En åben kommunikationskultur kan være med til at mindske risikoen for negativ adfærd og sikre en bedre håndtering af den negative adfærd. Det medvirker samtidig til, at medarbejderne føler sig hørt og forstået. Det kunne være gennem regelmæssige møder, feedback-sessioner eller en anonym klageprocedure.

Klagehåndtering
Det sidste råd handler om at indføre et effektivt klagesystem. Det er vigtigt, virksomheder har et effektivt system til at håndtere klager og sikre, at alle klager tages alvorligt og behandles hurtigt og retfærdigt. Her er det også ledelsens opgave at sikrer, at alle medarbejdere ved, hvad klageproceduren indebærer og hvem der er deres tillidsrepræsentant.

Del artiklen