Forældre med et anbragt barn

Støtte til forældre med et anbragt barn – §54

Når et barn er anbragt uden for hjemmet, står forældre ofte tilbage med svære følelser, mange spørgsmål og behov for støtte. Hos Carelink Gruppen tilbyder vi støtte efter §54 til forældre, der ønsker at bevare en meningsfuld kontakt til deres barn og samtidig finde fodfæste i en ny virkelighed.
Vi ved, at forældre fortsat har en vigtig rolle – både for barnet og for barnets trivsel. Derfor arbejder vores socialfaglige konsulenter med at styrke forælderens rolle og samarbejdsrelation til barnets netværk og anbringelsessted.

Vi tilbyder støtte med fokus på

  • At bevare og styrke relationen mellem barn og forælder
  • At forstå og håndtere følelsesmæssige reaktioner og skyld
  • At navigere i samarbejdet med myndigheder og anbringelsessted
  • At styrke forælderens egne ressourcer, håb og handlekraft
  • At skabe en tryg og struktureret ramme for kontakt og samvær

 

Støtten tilpasses den enkelte families behov og foregår som individuelle samtaler, koordinerende møder og evt. deltagelse i netværk omkring barnet.

Vores mål er at stå ved siden af – ikke i stedet for – forælderen. Vi tror på, at ingen er forældre alene.

Har du som forælder, eller som fagperson i kommunen, brug for at høre mere om vores tilgang og erfaringer med §54-støtte, er du altid velkommen til at kontakte os.

Er du interesseret i at høre mere?

Kontakt os her:

Betina Smed

Områdechef

Tlf: 3119 5801

Email: bsm@carelink.dk