Social effektinvestering styrker borgere og arbejdsmarkedet i Egedal Kommune
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Social effektinvestering styrker borgere og arbejdsmarkedet i Egedal Kommune
I Egedal Kommune har udgifterne til sygedagpenge og jobafklaringsforløb været stigende de seneste år. Det er ikke kun en økonomisk udfordring, men afspejler også den usikkerhed, som flere borgere kan opleve, når de står udenfor arbejdsmarkedet. For at vende den udvikling har Egedal Kommune i samarbejde med Carelink Gruppen og Den Sociale Kapitalfond igangsat en ny social effektinvestering gennem et toårigt projekt.
Projektet har til formål at sikre en mere bæredygtig beskæftigelsesindsats, hvor borgernes individuelle behov og ressourcer mødes med arbejdsmarkedets krav. Samtidig skal projektet medvirke til at udvikle og forbedre de eksisterende metoder inden for jobindsatser.
To hovedspor i indsatsen
Den nye tilgang bygger på to væsentlige spor:
- Et tværfagligt indsatsspor: Her inddrages 150 borgere, der har et potentielt ordinært jobperspektiv, men som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.
- Et organisatorisk udviklingsspor: Der fokuserer på at styrke det arbejdsmarkedsrettede perspektiv i kommunens samlede indsats.
Carelink Gruppens rolle i projektet er at skabe en stærkere og mere effektiv indsats, der hjælper borgere med at opnå en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi arbejder ud fra en dialogbaseret tilgang, hvor både borgernes ressourcer og arbejdsmarkedets behov prioriteres.
En langsigtet løsning
Formålet med partnerskabet er ikke blot at reducere antallet af sager, men også at skabe varige resultater. Ved at investere i borgere og arbejdsmarkedet sikrer vi bedre muligheder for, at flere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på en bæredygtig måde.
Er du interesseret i sociale effektinvesteringer?
Carelink Gruppen arbejder løbende på at udvikle og styrke samarbejdet med kommuner for at sikre bedre velfærd og bæredygtige løsninger.
Hvis du ønsker at høre mere om projektet eller udforske mulighederne for sociale effektinvesteringer i din kommune, kan du kontakte Kenneth Lindberg, Partner og direktør for sociale effektinvesteringer, på tlf. 3057 9852 eller mail lin@carelink.dk.