Om os
Om Carelink Gruppen
Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden. Carelink Gruppen arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til blandt andet sygehuse, hjemmepleje og bosteder. Gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.
– Søren Dinesen, Administrerende direktør
Mere velfærd til flere
Carelink Gruppen er en stor, landsdækkende, dansk velfærdskoncern, men lever i det tætte og det nære. Vi er der for borgernes skyld, og vi finder løsninger, når problemerne opstår. Og vi gør det ordentligt.
Vi har etableret Carelink Fonden, som skal skabe nye og innovative værktøjer inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Med oprettelsen af Fonden forpligter vi os til at donere til og iværksætte forskningsprojekter, der kan udvikle fremtidens velfærdssamfund. Og vi forpligter os til at udvikle og understøtte projekter, der bidrager til opfyldelse af flere af FN’s verdensmål.
Carelink Gruppen er et supplement i det velfærdssamfund, der får hele Danmark til at hænge sammen. Vi er skabt med en ambition om at bidrage med mere velfærd til flere.