Mestringsforløb
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Vi har dig i fokus
Velkommen til Carelink Gruppen “Job & Trivsel”. Vi tager hånd om borgere, der skal på enten ressource- eller sygemeldt forløb.
Her kan du læse mere om de forløb, der henvender sig til dig, der lige nu er sygemeldt. Vi forsøger at gøre omgivelserne omkring dit forløb så afslappet og imødekommende som muligt. Du vil altid blive mødt med et venligt smil, og der vil altid være frisk kaffe, te og frugt til rådighed. Vores fokus er på at lære dig rigtig godt at kende, så vi sammen kan få lagt en realistisk og holdbar plan for dig og din vej mod afklaring og job. Vi vil gerne bidrage til, at du får ny indsigt og viden omkring dine ressourcer og potentialer, og hvordan de kan bruges til at komme videre.
Når du er blevet henvist til Carelink Gruppen, vil du blive inviteret til en individuel visitationssamtale af en af vores konsulenter. Her vil vi fortælle dig om forløbet og de muligheder, vi vil arbejde sammen om. Til samtalen får vi også lejlighed til at lære mere om dig og dine ønsker for fremtiden at kende. I den individuelle samtale vil vi sætte fokus på dine potentialer og fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet gennem din egen individuelle personlighedsprofil.
Her kan du finde adresserne på Carelink Gruppens “Job & Trivsel”- centre
Nogle af de emner, vi vil arbejde med i din vej fra sygdom til job:
- Inspiration til at se nye muligheder og potentialer
- Hvad du er god til – både fagligt og personligt
- Redskaber til at bringe dig selv i spil på en konstruktiv måde
- Synliggørelse af dine ressourcer, værdier, kompetencer og muligheder – så du kan gøre brug af dem på en løsningsorienteret måde
- SMART mål – hvordan sætter jeg mål og når dem
- Sundhedstilbud bestående af lettere træning, mindfulness, kost, søvn og med fokus på, hvordan man skaber bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. Målet er at få skabt en plan for et fremtidigt arbejdsliv, der giver mening trods sygdom.
Forløbet
Vores fokus sammen med dig vil være på at opnå følelsen af større indflydelse og styring i din tilbagevenden til job. Under forløbet fokuserer vi ud fra den coachende tilgang og på de særlige opmærksomhedspunkter, som er ønskelige at arbejde med for dit fremtidige arbejdsliv. Der vil blandt andet være fokus på dine skånebehov og eventuelle udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet. Du inspireres til at se nye muligheder og potentialer, og vi giver dig redskaber til at bringe dig selv i spil på en konstruktiv måde, så du igen kan opnå fast tilknytning til arbejdsmarked trods sygdom
Du vil blive en del af et hold af kursister, som alle står i samme situation som dig. Holdforløbet foregår 8-10 timer om ugen fordelt på mellem 3 og 4 dage. Du vil opleve, at undervisningen vil veksle mellem fælles undervisning, opgaveløsning i mindre grupper og individuelt arbejde ved computeren.
Redskaber
Jobplan og jobsøgningsstrategi
- CV og ansøgning
- Værdier, jobværdier og kompetencer
- ABC – jobplan
- SMART mål – hvordan sætter jeg mål og når dem
- Kommunikation – hvad fortæller din ansøgning
- Jobsamtalen – hvordan kan jeg forberede mig til samtalen
- Arbejdsmarkedsbalancen
- Jobnet og joblog
- Folder: MOTION & MESTRING
Fornyet selvtillid, fælleskab og nyt job efter fyring
”Det, der tiltalte mig, var tanken om at have nogen at tale med, som befandt sig i samme situation som mig, og en fast og vedvarende kontaktperson. Jeg håbede, at de også kunne hjælpe med de psykiske udfordringer, der fyldte efter fyringen, hvor bekymringer for fremtiden og spørgsmålet om, hvorfor netop jeg blev fyret, rumsterede. ”Det var hårdt at skulle bære de tanker og bekymringer selv,” fortæller Anne om hendes reaktion, da hun fik tilbudt at deltage i ”En ny start for flere”.
Motion og mestring
Motion og mestring er en del af vores jobrettede forløb, da det er vores erfaring, at det kan øge din ro og motivation til at takle hverdagen og de udfordringer, der kan opstå, når man skal tilbage i job eller trives på arbejdsmarkedet.
I forløbet er der bl.a. fokus på at lære at bruge åndedrættet til at stå stærkere i indre uro, håndtering af smerter eller frygt for forandring. Træning er tilrettelagt, så alle kan være med – også selvom du måske har kroniske lidelser eller udfordringer på grund af sygdom.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til vores ydelser eller vil du gerne i kontakt med os?
Kontakt os direkte på mail eller telefon.