Kvalitetsløft gennem fælles dokumentationspraksis og metodekatalog

I Carelink – Analyse og Udvikling arbejde vi sammen med det specialiserede voksenområde om kvalitetsløft gennem styrkede kompetencer til dokumentation. En af de udfordringer, vi ser er, at der af og til mangler systematik i dokumentationen af det faglige arbejde. En konsekvens af dette kan være, at borgerne mødes forskelligt, og at der ikke er et systematisk arbejde med deres mål. Dette kan være uhensigtsmæssigt for både borgerne og medarbejdere og fx være konfliktoptrappende. Det er derfor vigtigt, at der er et fælles sprog for løbende refleksioner sammen med borger og kollegaer, evaluering af indsatsen og kobling mellem mål og metoder.

God dokumentationspraksis

Vi har gode erfaringer med at styrke god dokumentationspraksis gennem en kombination af klassisk undervisning i god dokumentationspraksis, fælles dialog om, hvad jeres kommunale praksis er og refleksion og praksisnære øvelser. Vores undervisning omhandler typisk elementer som lovmæssige krav til dokumentation, systematisk dokumentation på SMARTE delmål og progression på disse gennem delmålsobservationer, dokumentation af faglige metoder, borgerinddragelse og professionelt sprog i dokumentationen samt dokumentation i snitfladen med myndighed gennem bl.a. indhold i status.

Vi tilpasser altid vores undervisningsmateriale til den lokale kontekst for at understøtte transfer til hverdagen. Det betyder, at vi har et stort fokus på at gøre materialet både praksisnært og anvendeligt for medarbejderne i den enkelte kontekst og også meget gerne koble det til deres IT-system.

Metodekatalog og refleksionsrum

En anden indgangsvinkel til god dokumentationspraksis er udvikling af et fælles metodekatalog i samarbejde med medarbejdere, ledere og nogle gange borgere. Det sker gennem facilitering af skriveværksteder, som format til fælles refleksion og samtale om metodevalg og -anvendelse, herunder dokumentation af dette.

På skriveværkstederne er medarbejderne inddelt i mindre grupper, der hver især er ansvarlige for at beskrive arbejdet med, og anvendelsen af, nogle de pædagogiske metoder, der arbejdes med, samt de gode eksempler fra praksis. Skriveværkstedsformatet er givende, fordi det får medarbejderne til at reflektere over deres eget pædagogiske arbejde, og får dem til at sætte ord på det, de ellers bare gør eller det der skal til i situationen

Vi har gode erfaringer med at inddrage beboerne i udarbejdelsen i skriveværkstederne. Det kan være direkte i en gruppe, eller ved gennem interview. I begge tilfælde er beboerne kommet med deres perspektiver på både anvendelse af metoder og inddragelse i dokumentationen, og de har altså bidraget med vigtige indsigter.

Vi har desuden gode erfaringer med at følge processen op med en række læringsmøder, hvor der er fokus på at koble metode- og dokumentationsbeskrivelserne til praksis gennem fælles refleksion over dokumentation af pædagogiske metoder, delmål mm. i konkrete borgersager. Læringsmøderne er givende, fordi det meget praksisnære kig ind i konkrete borgersager, får medarbejderne til at reflektere over og overveje deres metodevalg, -anvendelse og hvordan og hvorfor de dokumenterer dette. Medarbejderne oplever desuden, at det givende at reflektere over dette i fællesskab.