Evaluering
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Evaluering
Analyse og Udvikling har stor erfaring inden for gennemførelse af forskellige typer af evalueringer på socialområdet. Det gælder bl.a. brugerevalueringer og brugerundersøgelser, resultat- og effektevalueringer på forskellige indsatsområder, indsats- og projektevalueringer, procesevalueringer samt reform- og implementeringsevalueringer.
I vores evalueringer har vi et skarpt fokus på den kompleksitet, der præger både den enkeltes liv og det organisatoriske, politiske og økonomiske landskab inden for socialområdet. Vi stræber efter at skabe dybdegående forståelse for disse komplekse dynamikker for at informere og forme effektive løsninger.
Vi har i de seneste år i større omfang udarbejdet evalueringer, som tager afsæt i en brugerinddragende tilgang og ”capacity building” for at sikre, at de erfaringer og resultater der opnås, er med til at videreudvikle organisationen gennem fokus på samskabelse og styrkelse af medarbejdere og lederes egne kompetencer og samarbejdsflader.
Vi vedligeholder løbende det evalueringsteoriske grundlag for opgaveløsningen, og har indgående indblik i udviklingen i det teoretiske og praktiske evalueringsfelt, som dels er præget af øget anvendelse af evalueringen som disciplin og dels af de fire teoretiske evalueringsbølger, som har præget feltet siden 1960’erne. Vores konsulenter holder sig bl.a. opdateret via medlemskab af Danmarks Evalueringsinstitut og via deltagelse i relevante konferencer, kurser samt via interne oplæg og kursusdage.
Ved løsning af evalueringsopgaver udarbejder vi ved projektopstart forslag til evalueringsdesign, som er specifikt målrettet den konkrete opgave med hertil hørende kompleksitetsvurdering, forandrings- og programteori.
Vil du høre mere om vores løsninger, så kan du kontakte:
Jakob Kjeldgaard Paaske
Direktør & Partner
+45 53387220
Publikationer
Analyse og Udvikling udspringer af det tidligere Marselisborg Consulting, som har udgivet en lang række analyser på socialområdet. Læs og download nogle af vores publikationer på socialområdet her.