Social effektinvestering styrker borgere og arbejdsmarkedet
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Social effektinvestering styrker borgere og arbejdsmarkedet i Bornholm Regionskommune
I Bornholm Regionskommune har sygemeldinger og jobafklaringsforløb de seneste år udgjort et stort fokus for jobcenteret. For mange borgere er årsagerne til sygemelding komplekse og kan spænde fra problemer i arbejdsmiljøet til personlige eller familiemæssige udfordringer. Et langvarigt fravær kan yderligere føre til en svækket tro på egne evner og usikkerhed om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
For at vende den udvikling har Bornholm Regionskommune, i samarbejde med Carelink Gruppen og Den Sociale Kapitalfond, igangsat en ny social effektinvestering gennem et toårigt projekt.
Projektet har til formål at styrke den jobrettede indsats ved at klæde medarbejderne på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet endnu bedre på til at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet.
To hovedspor i indsatsen
Den nye tilgang bygger på to centrale spor:
- Læringsspor for medarbejdere: Projektet fokuserer på at styrke kompetencerne hos medarbejdere på sygedagpenge- og jobafklaringsområdet gennem målrettet undervisning og træning. Det inkluderer fokus på jobstrategi, rehabilitering, sagssparring og systematisk styring.
- Organisatorisk læring og udvikling: Der arbejdes samtidig med at skabe en helhedsorienteret tilgang til sygefraværssager ved at udvikle nye metoder og systemer, der kan sikre en bæredygtig og effektiv indsats.
En langsigtet løsning
Formålet med projektet er ikke kun at reducere sagsvarigheden, men også at skabe varige forbedringer for både borgere og kommunen. Ved at investere i medarbejdernes kompetencer og udvikle nye metoder kan Bornholm Regionskommune sikre bedre støtte til borgere i en sårbar situation og samtidig styrke arbejdsmarkedets bæredygtighed.