Lokalt forankret indsats hjælper udsatte familier i Randers
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Lokalt forankret indsats hjælper udsatte familier i Randers
I Randers Kommune arbejder Carelink Gruppen med en lokalt forankret indsats, der hjælper udsatte familier tættere på arbejdsmarkedet. Siden marts 2024 har vores team været en del af Bysekretariatet Randers i et af kommunens udsatte boligområder, hvor vi samarbejder tæt med Den Boligsociale Helhedsplan, Landsbyggefonden og Randers Kommune.
Helhedsorienteret indsats i lokalmiljøet
Indsatsen bygger på tilgængelighed og nærvær i lokalområdet, hvor vi kombinerer, familie- og beskæftigelsesindsatser for at skabe varige løsninger.
Indsatsen kombinerer fire spor:
- Personlig støtte: Hver borger tilknyttes en jobrådgiver, der følger dem gennem hele forløbet med fokus på jobidentitet, håndtering af psykiske udfordringer og smerteproblematikker
- Jobindsats: Vi hjælper med jobsøgning, praktikforløb og sikrer støtte til fastholdelse i job
- Familieforløb: Temabaserede forløb støtter familielivet og skaber forståelse for samarbejde med skoler, foreningsliv og andre systemer
- Børn og unge: Teenagergrupper styrker selvværd, trivsel og brobygning til uddannelse og fritidsaktiviteter
Samarbejdet mellem de boligsociale aktører og vores team har allerede givet mærkbare resultater. Efter 7 måneder har vi i fællesskab opnået:
- 20 % af deltagerne er nu i fuld selvforsørgelse
- 9 % i lønnede timer eller deltidsbeskæftigelse
Et bæredygtigt partnerskab for sociale resultater
Projektet er en del af en social effektinvestering, der samler kræfterne fra Randers Kommune, Den Boligsociale Helhedsplan, Landsbyggefonden og Den Sociale Kapitalfond. Målet er at skabe en bæredygtig vej mod arbejdsmarkedet gennem en helhedsorienteret tilgang, hvor familien som helhed er i fokus.
Barnets stemme som central del af indsatsen
I samarbejde med SUS – Socialt Udviklingscenter evalueres projektet løbende for at sikre, at vi hele tiden udvikler indsatsen. Her har vi særligt fokus på børnenes oplevelser og erfaringer, da deres trivsel og udvikling spiller en vigtig rolle i familiens samlede succes.
Positive forandringer for fremtiden
Projektet er et eksempel på, hvordan en lokalt forankret indsats i socialt belastede boligområder kan føre til beskæftigelse, uddannelse og selvforsørgelse – til gavn for både de enkelte borgere og deres familier.