• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

Sociale effektinvesteringer

Viden

& omhu

Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.

Sociale effektinvesteringer

I Carelink Gruppen er vi førende i at arbejde med Sociale effektinvesteringer som et strategisk værktøj til at skabe et stærkt offentligt-privat samarbejde. Her kan du læse lidt mere om, hvad en social effektinvestering er, og hvordan vi arbejder med effektinvesteringer.

Hvad er en social effektinvestering?

En social effektinvestering er en metode til at skabe langsigtede, bæredygtige løsninger på sociale udfordringer gennem et partnerskab mellem en bestiller, leverandør og investor.

Partnerskabet tager udgangspunkt i en resultatkontrakt, hvor alle parter er enige om:

  • Hvilken effekt, der skal opnås
  • Hvordan effekten måles
  • På hvilket tidspunkt effekten måles
  • Hvad effekten er værd i DKK

Investoren får tilbagebetalt sin investering samt et finansielt afkast, hvis leverandøren har været i stand til at opnå den aftalte effekt. Dvs., at det er investoren, som løber den økonomiske risiko, mens bestilleren (oftest en kommune) alene betaler for de opnåede effekter. Vi har i Carelink Gruppen et strategisk samarbejde med Den Sociale Kapitalfond, som investor som du kan læse mere om her: Sociale effektinvesteringer.

Hvad er det attraktive ved en social effektinvestering?

Vi ser generelt et pres på de brede velfærdsområder ift. at få forventninger og økonomien til at hænge sammen. Her ser vi sociale effektinvesteringer som ét strategisk vigtigt redskab, som kan skabe:
› Økonomisk råderum ved at tilføre nye midler i form af ’risikovillig kapital’ – her ser vi en investeringsvillighed fra både statslige fonde, pensionskasser og private fonde
› Innovationskraft ved at indsatserne udvikles i synergi mellem offentlige og private aktører – vores samarbejdspartnere oplever et fagligt løft af samarbejdet
› Langsigtede løsninger på udfordringer, som kræver en indsats over en længere periode – vi investerer i 2-3årige projektperioder

Hvordan arbejder vi med Sociale effektinvesteringer?

Vi har i Carelink Gruppen arbejdet med sociale effektinvesteringer på beskæftigelsesområdet gennem de seneste 3-4år, hvor hovedsigtet har været at skabe en øget tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har i dag projekter, som er rettet mod alle forskellige målgrupper i beskæftigelsesindsatsen og med forskellige koblinger til både en forebyggende indsats, socialområdet og sundhedsområdet.

Vi har i projekterne både mulighed for at levere borgernære indsatser for en afgrænset målgruppe, og/eller udvikle indsatsen i et samarbejde med fx en kommune.

Vi arbejder bl.a. med projekter, som er målrettet:

  • Rekruttering til velfærdsjob
  • Bæredygtig jobindsats for sygemeldte i forskellige variationer
  • Uddannelses-og beskæftigelse til unge på kanten
  • Flere i job i udsatte boligområder
  • Reduktion af sygefravær gennem styrket arbejdsmiljø på udvalgte kommunale arbejdspladser
  • Forebyggelse af diabetes eller andre livsstilssygdomme

Eksempler på cases

Hvert projekt er individuelt tilpasset med afsæt i det præcise formål og målgruppe for et projekt. Vi har både været med til at realisere tocifrede millionbesparelser på fx sdp-området sammen med en række kommuner, vi har givet luft i organisationen ved at varetage en indsats for fx 120 borgere, og vi har været med til at skabe en udvikling i tilgangen til borgere længst fra arbejdsmarkedet og derigennem bryde langvarige ydelsesforløb, som potentielt kunne ende i førtidspension og isolering for den enkelte borger.

Du kan læse mere om vores generelle tilgang til effektinvesteringer her. Og du kan læse mere om et par af vores projekter her:

Vil du høre mere?

 

Er du interesseret i at høre mere om vores sociale effektinvesteringer er du velkommen til at kontakte:

Kenneth Lindberg

E-mail: lin@carelink.dk