Nyttige informationer
Hvad skal du vide som læge for Carelink Læger?
Det er egentlig ret nemt at blive oprettet og arbejde som læge hos os. Men der er alligevel nogle ting, du bør have kendskab til, inden du kaster dig ud i det. Vi har samlet de informationer, vi vurderer, du har brug for som læge hos Carelink Læger.
Læge i udlandet
At være læge udenfor Danmark er forbundet med masser af frihed og masser af fordele. Inden du kaster dig ud i vikareventyret, er der et par ting, du skal vide og forberede.
I Norge er normeringerne helt anderledes end i Danmark. På de norske sygehuse har man benyttet sig af danske vikarer i en lang årrække. Man er vant til at tage godt imod vores danske læger, og man ved, hvor vigtigt det er med faglig sparring og grundig introduktion til arbejdssted og opgaver. Det er også en af årsagerne til, at langt de fleste af vores læger ender med at tage af sted igen og igen.
Men et vikariat i Norge kræver blandt andet autorisation, som skal indhentes inden eventyret kan begynde.
Nedenfor har vi samlet relevante links til samarbejdspartnere, nyttig information og en guide til den norske autorisation.
Nyttige informationer
Her finder du links til samarbejdspartnere, information og norsk autorisation
Vikarweb
Det er i vores vikarweb du kan se dine lønsedler, registrere timer og kørsel samt tilrette din kalender i vores kalenderfunktion så vi lettere kan se de perioder hvor du ønsker vikariater.
Vagttelefon
Hos Carelink Læger sidder vi altid klar ved telefonerne i hverdage mellem 08.00 og 16.00, og udenfor dette tidsrum går vagttelefonen i gang, så du altid kan få fat i os ved akut opstået behov, når du er af sted i et vikariat.
Tlf. 71 99 33 00
Arbejdsskadeforsikring
Når medarbejderen er ansat af Carelink Læger og udlånt til den pågældende arbejdsplads, er medarbejderen dækket af arbejdspladsens arbejdsulykkesforsikring.
Hvis du ikke er dækket af arbejdspladsens arbejdsulykkesforsikring. Tegner Carelink Læger arbejdsskadeforsikring (yrkesskadeforsikring) på vores vikarer, som du er dækket af under vikariaterne.
Lægeansvarsforsikring
Læger, der arbejder som medicinske konsulenter, er dækket af NPE (Norwegian Patient Injury Compensation). Sundhedspersonale har ikke pligt til at tegne deres egen ansvarsforsikring for at være dækket af NPE (Norwegian Patient Injury Compensation) for økonomisk kompensation. Alle patientskader går gennem NPE. Alle offentlige medicinske stillinger og alle privatpraktiserende læger med driftstilskud er automatisk dækket af denne ordning, medmindre de har handlet groft uagtsomt.
Udvidet lægeansvarsforsikring
Lægevikarer tegner selv udvidet lægeansvarsforsikring med min. dækning til lægeassistance, der ydes i fritiden, og som dækker den minimale risiko. Denne forsikring er en ekstra foranstaltning udover NPE-dækningen.
Ulykkesforsikring
For ulykkesforsikring, der dækker invaliditet og død, bør du kontakte Lægeforeningen eller dit forsikringsselskab. Du er ansvarlig for at tegne denne dækning selv.
Norsk autorisation
For at kunne arbejde i Norge skal man have norsk autorisation. Dette gælder for alle faggrupper, som har en tilsvarende dansk autorisation herhjemme. Via nedenstående link føres du direkte ind på det norske Helsedirektorats hjemmeside, hvor du kan søge autorisationen.
Hos Carelink Læger er vi meget gerne behjælpelige med at guide dig gennem søgeprocessen. Vi har udarbejdet en grundig vejledning, som vi gerne sender til dig, hvis du skulle have brug for det. Vi sidder også altid klar på enten mail eller telefon alle hverdage mellem 08.00 og 16.00.
Buypass (gældende for læger)
Når man skal i et vikariat i Norge, skal man bestille et Buypass kort, som er lidt ligesom det danske Mitid. Dette bruger man bl.a. til taksering ved vikariater i almen praksis. Du skal kun bestille kortet og ikke kortlæser.
D-nummer
I Norge har man to forskellige identifikationsnumre. Fødselsnummeret og D-nummeret, som er et midlertidigt identifikationsnummer. Du skal bruge et D-nummer, når du kommer til Norge for at arbejde. Nummeret skal også opgives, når du beder om nyt skattekort.
På linket kan du læse mere om det norske D-nummer: Norsk identitetsnummer | Nordisk Samarbejde (norden.org)
Visit Norway
Hvorfor Norge?
Norge byder på et hav af spændende oplevelser med sin fantastiske natur og kultur. Blandt nogle af de kommuner, hvor Carelink Læger er valgt som 1. leverandør, kan man bl.a. i de sydlige kommuner opleve dejlige strande, tusindvis af små øer og flere solskinstimer end noget andet sted i Norge. Her er mulighed for at gå ture i de smalle gader mellem hvidmalede træhuse i flere af kystbyerne. Man er også tæt på den største by i Sørlander, Kristianssand, samt Lindesnes, hvor man bl.a. finder Michelin-restauranten “Under”, som er verdens største undervandsrestaurant.
Carelink Læger er også 1. leverandør i flere kommuner i Østlandet. Bl.a. Valdres, som også er et populært rejsemål for familier med alt fra forlystelsesparker, bondegårde og gode vandrestier.
Bestil tid til ID-kontrol
Når du tager til Norge for at arbejde, skal du til ID-kontrol den første gang du rejser af sted. Det er bl.a. under denne ID-kontrol at du får tildelt et D-nummer samt får lavet et skattekort. Følg linket for at bestille tid til ID-kontrol.
Velkommen til Skatteetaten sin timebestilling – Skatteetaten (enalog.se)
SKAT og selvangivelse
Når man arbejder i Norge, skal man betale norsk skat af de penge, man tjener i Norge, hvor der findes mere end én skatteordning. Vi er behjælpelige med råd og vejledning ift. de forskellige skatteordninger, og vi hjælper med bestilling af tid til ID-kontrol. Vi henviser dog til privat revisor ifm. selvangivelse, da disse altid er meget individuelt baseret på din privatøkonomi hjemme.
Vikariat på Grønland
Arbejde på Grønland gennem Carelink Læger vil ofte være med os som formidler. Dette betyder, at det er Carelink Læger som sørger for at matche den rette vikar med det helt rette vikariat, hvorefter arbejdsgiveransvaret ligger hos Grønlands Selvstyre.
Lønmæssigt aflønnes man efter gældende grønlandsk overenskomst, som ses i følgende link. Scroll blot ned på siden og tryk på ”Læger”
Færøsk p-tal
Skal man arbejde på Færøerne i mere end 180 dage, skal man have et personnummer. Skal man arbejde på Færøerne mindre end 180 dage, og vælger ikke at flytte adresse, skal man have et pseudo p-tal. Læse mere via linket.
Personnummer på Færøerne (P-tal) | Nordisk Samarbejde (norden.org)
Offentlige danske myndigheder og organisationer
Vil du arbejde som læge hos Carelink Gruppen?
Du får nem adgang til ekstra indtjening samt ekstra erfaring og indblik i forskellige arbejdspladser. Vi ønsker at give vores læger maksimal fleksibilitet og frihed.
Vi følger dig på din karrierevej i sundhedsvæsnet både som kommende og erfaren læge. Så uanset, hvor du er i livet, kan vi understøtte den arbejdsmæssige udvikling, du gerne vil følge.
Det at være en del af Carelinks lægenetværk giver dig uanede muligheder for at kombinere indtjening med erfaring. Carelink Læger er en af sundhedsvæsnets foretrukne leverandører, og vi tilbyder derfor vagter og vikariater af kortere varighed i alle landets regioner til alle autorisationsniveauer.
Har du lyst til at være en del af vores netværk?
Er du læge eller kunde?
Vi står til rådighed for spørgsmål.
Direktør, Speciallæge
Claus Christian Louring
Afdelingschef
Linn Brændstrup