Organisatorisk samspil – Birkebakken
Ved årsskiftet 2021-2022 blev Birkebakken og Birkeskolen sammenlagt. For at understøtte denne sammenlægning, gennemførte Marselisborg i 2022 et organisationsudviklingsprojekt med det formål at sikre det psykosociale arbejdsmiljø i den omfattende forandringsproces til gavn for både medarbejdere og beboere/elever. Processen kortlagde forventninger til sammenlægningsprocessen, udviklede samarbejdsmiljøet og sikrede langsigtet forankring af kulturforandringen gennem et aktionslæringsforløb. Projektets slutmåling viste fremgang på 24 ud af 26 måleparametre indenfor relationel kapacitet, samt medarbejdernes opfattelse af sammenlægningsprocessens betydning for det psykosociale arbejdsmiljø.
Birkebakken beskriver selv forløbet således:
”Marselisborg leverer forløb med en høj faglighed og et personligt engagement. Det gør det til et unikt samarbejde. Materialet er grundigt, og man formår at stille spørgsmål og udfordre. For at skabe særlige menneskelige relationer i et arbejdsfællesskab, kræver det, at man også bliver mødt som mennesker. Det formår Marselisborg på en måde, hvor de i højere grad bliver en kollega end en ekstern samarbejdspartner i forandringsprocessen.
Det forløb vi har været igennem med Marselisborg, har understøttet den kultur, som vi ønsker at opbygge – en kultur hvor man tager ansvar og selv tænker i handlemuligheder. Vi har fået nogle konkrete værktøjer og metoder, der har været med til at udvikle integritet, mod og en tydelig kommunikation mellem hinanden. Det gør, at jeg som leder har en bedre forudsætning for at sparre, om det vi er fælles om.”
– Sara, Souschef på Birkebakken
Leverancer
- Informationsmøde med planlægningsgruppen
- Opstartsmøde
- Gennemførelse af trivselsmåling med afsæt i valideret spørgeramme fra Dansk Psykosocialt Spørgeskema
- Kick-off for ledere og medarbejdere
- Afholdelse af workshops bestående af lederworkshop og forankringsworkshops
- Læringsmøder med teams
- Kvantitativ og kvalitativ evaluering af proces og udbytte for kunden
- Ledermøde
- Forankringsworkshop
Udbytte af forløbet
- En tryg sammenlægning, der har sikret det psykosociale arbejdsmiljø i forandringsprocessen
- Fælles pejlemærker for en kultur og opgaveforståelse, der samlet bidrager til øget trivsel, tillid og ansvar
- Konkrete værktøjer og metoder, der har været med til at udvikle integritet, mod og en tydelig kommunikation mellem hinanden