Organisatorisk kapacitet og samspil – Bytelab
Bytelab bidrager med innovativt software til leasing og finansiering inden for bilbranchen. Omdrejningspunktet for de innovative løsninger er holdånd og dialog mellem konsulenter, udviklere og kunder. Virksomheden blev stiftet i 2001 og tæller i dag ca. 28 ansatte. I 2019 blev Bytelab kåret som Gazelle-virksomhed.
Bytelab har altid været kendetegnet ved et uformelt og fagligt ambitiøst miljø med en flad organisationsstruktur, hvor alle tager ejerskab for egne opgaver og projekter. En vigtig del af virksomhedens DNA er samtidig evnen og lysten til at rumme forskellige medarbejdertyper og sikre et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udfordringer, udvikling, dedikation, hygge og sjov.
Siden udbruddet af Covid-19 har Bytelab indført mulighed for hjemmearbejde for alle medarbejdere. Hjemmearbejde har indebæret både fordele og ulemper for ledelse og medarbejdere. Efter to år med fysisk afstand og hjemmearbejde savnede ledelsen viden om, hvordan de nye rammer kunne understøtte den kultur og det DNA, der skal være kendetegnende for Bytelab.
Formålet med projektet var på den baggrund at styrke det psykosociale arbejdsmiljø i kraft af viden om:
- Konsekvenserne af hjemmearbejde ift. onboarding, trivsel, samarbejde og fastholdelse (relationel kapacitet)
Viden skal omsættes til initiativer og produkter, der kan:
- Udbygge trivsel, samarbejde og effektivitet
- Understøtte fastholdelse af medarbejderne
- Styrke rekrutteringsmulighederne i kraft af virksomhedens attraktive employer branding
Leverancer
- Opstartsmøde
- Kick-off
- Desk research
- Gennemførelse af semistrukturerede interviews med ledere og medarbejdere
- Måling af relationel kapacitet
- Gennemførelse af analyse og formidling af resultater
- Afholdelse af workshop og O-løb for medarbejdere med afsæt i resultater
- Udarbejdelse af pejlemærker for trivsel, samarbejde og effektivitet
- Gennemførelse af formativ og summativ evaluering
- Udarbejdelse af implementerings- og handleplan
- Forankringsmøde
Udbytte af forløbet
- Viden om konsekvenserne af hjemmearbejde ift. onboarding, trivsel, samarbejde og fastholdelse
- Udbygge trivsel, samarbejde og effektivitet
- Understøtte fastholdelse af medarbejdere
- Styrket rekrutteringsmuligheder i kraft af virksomhedens attraktive employer branding