Vores sundhedsydelser

Viden

& omhu

Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.

Når en medarbejder bliver syg, har det konsekvenser for både medarbejder og virksomhed. Et øget fokus på sundhedsindsatser i virksomheden kan derfor give en øget medarbejdertilfredshed samt have en positiv effekt på sygefraværet og produktiviteten. Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling tilbyder en række forebyggende sundhedsydelser, som kan styrke deres helbred til gavn for dem selv og for virksomheden.

Hvorfor tilbyde jeres medarbejdere sundhedsydelser?

Medarbejderes sygefravær kan have en betydelig indvirkning på en organisations bundlinje, og årsagerne til et højt sygefravær er komplekse. Derfor kræver det en helhedsorienteret indsats.

Vores team af kompetente sundhedsfagfolk kan give dig højt kvalificeret rådgivning og vejledning, der kan hjælpe med at sænke sygefraværet på jeres arbejdsplads. Vi tilbyder en række forskellige sundhedsydelser, som kan håndtere både medarbejdernes psykosociale arbejdsmiljø, så vel som det fysiske arbejdsmiljø. Sundhedsydelserne kan både virke forebyggende, men også tage hånd om og styrke medarbejdernes nuværende funktionsevne i hverdagen.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Carelink Gruppen –  Analyse & Udvikling tilbyder vi en række sundhedsydelser, der kan bidrage til at styrke den generelle sundhed på din arbejdsplads. Læs mere om hver ydelse herunder:

Sundhedstjek

Vores sundhedstjek bliver foretaget af en sygeplejerske og varer ca. 40 minutter. Sundhedstjekket vil omfatte en gennemgang af medarbejderens fysiske og mentale sundhed. Vi måler blandt andet på blodtryk, kondital, BMI, kolesterol, blodsukker, lungefunktion og meget mere.

Når alle sundhedstjeks er udført, kan vi efter ønske levere en anonymiseret virksomhedsrapport, som giver et billede af den generelle sundhed og trivsel i virksomheden.

Efter noget tid vil vi vende tilbage og gennemføre et opfølgende sundhedstjek. Det vil indebære biomedicinske målinger samt en personlig samtale om sundhedstilstand og en personlig handleplan for at fremme den enkeltes sundhed og forebygge udviklingen af livsstilssygdomme, f.eks. som følge af stillesiddende arbejde.

Ergonomisk vejledning

Den ergonomiske vejledning består af 30 minutters individuel samtale og vejledning med en uddannet ergo- eller fysioterapeut, hvor medarbejderne introduceres for hensigtsmæssige arbejdsstillinger og øvelser, der kan forebygge sundhedsmæssige udfordringer, som konsekvens af medarbejdernes arbejdsform og opgaver.

Denne del kan eventuelt afholdes i plenum over én omgang, men ofte vil det være godt givet ud med konkret vejledning til hver enkelt medarbejder.

Nattjek

Natarbejde og skifteholdsarbejde er forbundet med øget helbredsrisici og derfor er det lovpligtigt at tilbyde ansatte, der arbejder natarbejde eller skifteholdsarbejde, et nattjek.

Udførsel af nattjek laves i samarbejde med Arbejdstilsynet. Vores nattjek indeholder alt administrativt arbejde til Arbejdstilsynet, så jeres virksomhed ikke behøver at foretage sig andet end, at aftale tid og sted med vores kontaktperson.

Et nattjek giver et helhedsindtryk af medarbejdernes sundhed. Vores nattjek indeholder undersøgelser af både fysisk og psykisk helbred med fokus på forebyggelse af livsstilssygdomme. Vores nattjek kan skræddersyes efter jeres virksomhedsbehov også med henblik på opfølgning af jeres medarbejdere.

Sundhedsoplæg

Vi tilbyder flere forskellige foredrag og oplæg omhandlende sundhedsfremme og forebyggelse. Vores evidensbaseret og helhedsorienteret tilgang til sundhed, hvor vi betragter mennesket som en helhed, er fundamentet for vores oplæg.

Alle vores oplæg kan skræddersyes efter jeres behov og ønsker, og selve afholdelsen kan både være online og/eller på jeres lokation.

Carelink Gruppen –  Analyse & Udvikling er autoriseret arbejdsmiljørådgiver, og blandt vores rådgivere vil du kunne finde alt fra ergoterapeuter og sygeplejersker til antropologer og statskundskabere. 

Vi vil derfor kunne levere en helhedsorienteret indsats, hvor sundhedstjek og ergonomisk vejledning ledsages af initiativer, som skal styrke det psykosociale arbejdsmiljø.

Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

I en kortlægning foretaget af Sundhedsstyrelsen (2010) undersøger de udbredelsen af sundhedspolitikker og sundhedsfremmeordninger i danske virksomheder, og i hvilken grad virksomhederne arbejdede med sundhedsfremme. Resultatet af denne undersøgelse viste, at der i de færreste tilfælde er tale om systematiske og målrettede initiativer, hvorfor der ikke opnås den fulde effekt af tiltagene. Anbefalinger lyder derfor på, at sundhedsindsatser skal løftes til et strategisk niveau og integreres i virksomhedens daglige drift.

Hvem er Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling?

Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling er autoriseret arbejdsmiljørådgiver og har siden 2002 arbejdet med forandringsprocesser, der skaber trivsel, arbejdsglæde, sundhed og faglig stolthed parallelt med et solidt bundlinjefokus.

Vi har en bred medarbejdersammensætning, der gør det muligt, at løse netop jeres udfordringer, med afsæt i jeres behov. Vi skaber resultater gennem sundhedsindsatser, talknusning, facilitering af forandringsprocesser, individuelle forløb og teambuilding – alt sammen med et skarpt øje for de processer, der indrammer jeres arbejde.

Sundhed på danske arbejdspladser

  • 53% er overvægtige
  • 21% har forhøjet blodtryk
  • 66% lider af træthed
  • 82% har usundt kostmønster
  • 54% ønsker at spise sundere og gå ned i vægt

Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2022, Sundhedsstyrelsen (pdf).