Rekruttering og onboarding
Viden
& omhu
Marselisborg er blevet en del af Carelink Gruppen. Marselisborg er nu et stempel for Viden & Omhu i vores arbejde.Vellykket onboarding er en forudsætning for, at nye medarbejdere hurtigt falder til og bidrager effektivt til virksomheden. I Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling udvikler og strukturerer vi de processer, som skal sikre, at nye medarbejdere klædes godt på til det job, de skal varetage. Det gælder hele processen fra 1. jobsamtale til fastansættelse.
Hvad er onboarding?
Onboarding er den proces, hvor man integrerer nye medarbejdere på arbejdspladsen – både fagligt og socialt. Det er den første tid i virksomheden, hvor en ny medarbejder i mødet med sine kolleger og ledere bliver klogere på, hvad det er for et sted, de er landet og hvilke forventninger, der er til dem. I en velorkestreret onboarding sørger man derfor ikke kun for at udlevere nøgler, oprette medarbejderne i de interne systemer eller gennemløbe brugsanvisningen med dem. Det er en forventningsafstemning, som mere end blot at etablere de faktuelle rammer for arbejdet, giver medarbejderen en forståelse for, hvilken rolle de spiller i organisationen, og hvordan de også selv kan være med til at præge den.
En god onboarding kan mao. mærkes direkte på bundlinjen. Det er konklusionen fra Harpelund og Højberg, som har undersøgt sammenhængen mellem onboarding og effektivitet i danske virksomheder. En medarbejder, som modtager en grundig og systematisk onboarding, vil kunne bidrage fagligt og socialt 2-4 måneder tidligere end en medarbejder, der alene får den klassiske rundvisning og overlevering af nøgler, koder og personalehåndbogen.
Derudover er den sociale integration vigtig som aldrig før for medarbejdernes tilknytning til arbejdspladsen. Undersøgelser viser, at særligt de yngre generationer prioriterer et godt arbejdsmiljø, et godt kollegaskab og et godt forhold til nærmeste leder over ting som løn og efteruddannelsesmuligheder, når de skal vælge nyt job (’Kandidatanalysen 2022’, Voxmeter og Ballisager).
Vi tilbyder at udvikle og implementere en digital rekruttering og onboarding-proces, hvor nye medarbejdere introduceres til virksomheders kulturelle, metodiske og organisatoriske fundament igennem en inddragende online portal, der samtidig tjener som kvalitetssikring, faglig udvikling og informationsbank. Dertil tilrettelægger vi et onboarding-forløb, som kører parallelt med den digitale introduktion og beror på udviklingssamtaler, mentorordning og praktisk introduktion til arbejdspladsen. Vi skræddersyr indholdet til den digitale platform med afsæt i jeres praksis og i tæt parløb med udvalgte medarbejdere fra jeres virksomhed og klæder de kommende onboarding-mentorer på til deres nye rolle.
Onboardingen er succesfuld, når den nye medarbejder:
- har hvad de skal bruge for at præstere fagligt
- ved, hvad der forventes af dem for at blive en succes i jobbet
- oplever at høre til på arbejdspladsen.
Hvorfor er det vigtigt?
- 25% af alle nyansatte har forladt deres stilling igen, inden det første år er gået.
- 46% af førstegangsjobsøgende, der får ansættelse, forlader jobbet inden for de første 18 måneder.
- 22% af de nyansatte, der forlader deres job, gør det inden for de første 45 dage af ansættelsen.