
Er du gået på pension, eller er du tæt på – men har stadig lyst til at bruge dine faglige kompetencer indimellem?
Mange oplever, at det kan være rart med en blød overgang fra arbejdsliv til pension – eller en rolig opstart på pensionistlivet.
Er du sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, plejehjemsassistent, sygehjælper, eller hjemmehjælper kan vikararbejde være en god mulighed for stadig at bruge dine faglige kompetencer, uden at være bundet til en fast arbejdsplan.
Som vikar kan du nemlig selv være med til at bestemme:
- Hvornår du vil arbejde
- Hvor mange vagter du ønsker
- Om det skal være på plejehjem eller i hjemmeplejen
På den måde kan du fortsat gøre en forskel – men på dine egne præmisser.
Det eneste krav er, at du stadig føler dig fagligt sikker i dit arbejde, og at du er tryg ved dokumentation i Cura og/eller Nexus. Vi ser derfor gerne, at du har arbejdet i faget inden for de seneste 3 år.
Så har du stadig lyst til at gøre en forskel – bare lidt mindre end før?
Så kan vikararbejde være en rigtig god mulighed for dig.
Kontakt os gerne til en uforpligtende snak om dine muligheder.
Kontakt os
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en e-mail på vikaroest@carelink.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Information om stillingen
Samtaler holdes løbende
Hele landet
Kontaktperson

Maria V.
Om Carelink Gruppen
Carelink Gruppens formål er at være med til at understøtte og udvikle det danske velfærdssystem. Vi tror på, det gør en forskel, når det offentlige og det private samarbejder og supplerer hinanden.
Vi arbejder for alle borgere i hele Danmark – på tværs af geografi, alder og behov. Vi giver udsatte familier et rygstød, og vi hjælper stressramte tilbage på jobbet. Vi leverer personale til sygehuse og hjemmepleje. Og gennem Carelink Fonden støtter vi forskning og udvikling inden for social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.
Carelink Gruppen er det supplement, der får velfærdsdanmark til at hænge sammen. Vi træder til, hvis det uventede sker, når ventelisterne bliver for lange, eller der er mangel på hoveder og hænder.
Carelink Gruppen – Sammen om bedre velfærd

