Social- og sundhedsassistenter søges til et respiratorisk akutteam i Århus

Er du  social- og sundhedsassistent og godkendt som akut vikar ved RCV?
Så har du mulighed for at gøre en forskel  i jobbet som respiratorisk hjælper for en mand i Tranbjerg.

 

Jobbeskrivelse:

Jobbet som respiratorisk hjælper på dette team, finder sted i familiens bolig i Tranbjerg. Han bor pt. hos hans forældre.

Borgeren har muskelsvind og er medfødt med hjertefejl. Han har en Vivo55 respirator og kan kommunikerer klart og tydeligt. Borgeren har el-kørestol og skal støttes i spise situationer.  Han  forsøger at opretholde et aktivt liv og kan godt lide at komme ud. Det er derfor vigtigt, at du som medarbejder vil understøtte hans interesser og aktiviteter.

Grundet mandens diagnose, er der brug for overvågning døgnet rundt. Det vil være en fordel hvis du er fleksibel og kan arbejde 12 timers vagter, både dag -og nattevagter, altid vågne nattevagter grundet den konstante respiratoriske overvågning. Vi varetager de respiratoriske og de kommunale opgaver ude ved borgeren.

Vagterne vil være fra 07.00-19.00 eller 19.00-07.00.
Der er tale om en primær dagvagt stilling på 30-36 timer om ugen. Der vil være opstart hurtigst muligt.

Kan du nikke ja til nedenstående kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er uddannet som social- og sundhedsassistent
  • Du er godkendt som akut vikar hos Respirationscenter Vest (RCV)
  • Du har et gyldigt kursus bevis fra Respirationscenter Vest (RCV)
  • Du har mindst de 1800 timers respiratorisk erfaring
  • Du kan dokumentere at du har været ansat ved mindst 2-3 respiratoriske borgere
  • Du har en robust og beslutsom karakter
  • Du er omsorgsfuld og ansvarsfuld
  • Du er respektfuld i dine relationer og over for dine omgivelser
  • Du møder alle værdigt og ligeværdigt
  • Du kan arbejde selvstændigt og er tryg ved at træffe egne beslutninger
  • Du er fleksibel og besidder gode samarbejdsevner

Og så er det er et ekstra plus hvis du samtidig er både glad og humørfyldt og evner at sprede god og positiv energi i din egen og andres hverdag.

Vil du gøre en forskel sammen med os?

Kan du se dig selv som en del af en omsorgsorganisation med hjerterne og værdierne på rette sted, og brænder du ligesom os for høj faglighed, ægte omsorg og dybtfølt respekt, så skynd dig at komme til tasterne. Vi har nemlig brug for dig hurtigst muligt.

Send din ansøgning og CV til rekrutteringskonsulent Filori Selvi Aydin på fsa@carelink.dk

Vi afholder samtaler løbende.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Filori på mail: fsa@carelink.dk i alle hverdage mellem 08-15.

Del denne stilling

Information om stillingen

}

12. september 2022

w

Samtaler holdes løbende

Midtjylland

Kontaktperson

Filori Selvi Aydin

Rekrutteringskonsulent Tlf. 44224241

Om Carelink

Carelink er Danmarks hurtigst voksende formidler indenfor pleje- og sundhedssektoren. Hver dag går vores tusindvis af medarbejdere på arbejde for at gøre en forskel hos dem, der har brug for os; de pleje- og omsorgskrævende borgere og patienter i Danmark. Vores kerneværdier, omsorg og respekt, gennemsyrer måden, vi arbejder på. Vi har højt til loftet, vores organisation er flad, og vores omgangstone er uformel. Det trives vi bedst med.