• Om os

          Carelink Gruppen er Danmarks største velfærdkoncern og løfter opgaver inden for alle velfærdsområder. Vores fundament bygger på virksomheder, der har mere end 20 års praksiserfaring inden for hvert sit fagområde. Vi har derfor både bredde og tyngde i vores faglighed og de indsatser, vi leverer.

          Vi har et ønske om at skabe en rød tråd imellem alle vores indsatser på tværs af alle fagområder og indsatsbehov. Vi sætter borgeren i centrum og gør det nemt og smidigt at modtage vores ydelser.

          Læs mere

Pris for coronatest doneres til Læger uden Grænser

Det var en helt ekstraordinær situation i december 2020, hvor samarbejdet om en stor og fleksibel testkapacitet kom i stand i løbet af bare få dage. Anden bølge af COVID-19 i Danmark rullede, og tilgængeligheden af hurtig-test var en strategi til kontrol af smitten og senere til den gradvise genåbning af landet. Nye samarbejder mellem private og offentlige opstod, og med det – ny læring og håb om flere samarbejder i fremtiden. Og nu også en enighed mellem prismodtagerne om at donere erhvervsprisen til Læger uden Grænsers nødhjælpsarbejde i lande med langt mere skrøbelige sundhedsvæsner end det danske.

‘- Tiden med corona har lært os meget om sundhedsvæsnet i Danmark, og om at samarbejde, når
opgaven er stor. Men den har også mindet os om, at vi er forbundet med resten af verden. Selvom vi stadig kæmper med alt, hvad corona har forårsaget, så føler vi os gradvist mere sikre igen, men sådan er det slet ikke alle steder i verden,” siger næstformand Ulla Astman, Danske Regioner

– Vi er et godt sted i Danmark i dag, ikke mindst takket være den danske teststrategi og den flotte
udrulning af vaccinationsprogrammet. Men vi må ikke glemme, at pandemien langt fra er ovre. Der er lande, hvor man stadig kæmper med at få styr på smitten. Derfor synes vi, at det er vigtigt at støtte det store arbejde, som Læger uden Grænser gør i andre lande,” siger Jakob Riis
administrerende direktør og CEO i Falck.

– Vi havde et stærkt samarbejde om test-indsatsen og opgaver med logistik, lokaliteter, oplæring og meget mere, fik vi løst hurtigt og effektiv, fordi vi i Danmark har evnerne og ressourcerne. Derfor giver det også stor mening for os, at den påskønnelse, vi sammen har vundet, kommer ud og arbejde der, hvor der er mest brug for den, og hvor konkrete indsatser kan gøre en forskel,” siger Brian Rosenberg administrerende direktør i Carelink.

Læger uden Grænser er verdens største medicinske nødhjælpsorganisation og er – eller har været til stede i størstedelen af de 100 lande i verden, som har registrerede tilfælde af coronavirus. Ud over at sikre anden nødhjælp midt i en pandemi i lande, hvor de normalt arbejder, hjælper organisationen med corona i lande, hvor de normalt ikke er. De behandler indlagte patienter på hospitaler, foretager test og screening, yder støtte til vaccineudrulning og informerer lokalbefolkninger for at forebygge smitte.